SÅ DU DET? Det var en slående kontrast at se sidste afsnit af ’Højskolen’ lige før DR’s partilederdebat under titlen ’Demokratiets aften’ søndag før sengetid.
For mens Lars Løkke og Morten Messerschmidt kunne henholdsvis brumme og gjalde sig broderligt gennem ’Fly Me to the Moon’ på Ryslinge, var alle de indstuderede politiske forskelle på særligt udlændingeområdet som altid skarpt og performativt trukket op i DR’s koncerthus.
Kald mig bare overfladisk, apatisk eller naiv, men jeg har haft større glæde af at se TV 2-satsningen, der over de seneste uger nærmest er blevet et valgkampsemne i egen ret på linje med hattricket af formueskat, sprøjteforbud og kokain, end de forudsigelige politikerdebatter med alle deres performative modsætninger og retoriske strategier.
For godt nok tjekkede politikerne da også ind på den fynske højskole med formål og facade, men alligevel var der noget befriende autentisk over at følge dem i en ramme, hvor det personlige og politiske kunne finde fine forbindelser, både individuelt og på tværs.
Vi fik en snert af den autobiografiske drivkraft i alle fra Lars Boje Mathiesen til Pia Olsen Dyhr og afvæbnende udfoldelser af ideologi, som sjældent får plads på så afvæbnende og jordnær en facon, hvor man rent faktisk har mere lyst til at lytte end til at slukke.
Beskæmmende var det, at ikke så meget som et sekund af samtalerne handlede om kulturlivet, nu hvor man var samlet i en kulturel højborg (Mettes musikquiz tæller ikke!).
Men det var til gengæld sjovt at bevidne politikernes interne hierarki med Løkke som den evigt opmærksomhedstiltrækkende nestor, hvis centrale plads bag baren først blev udfordret, da Mette Frederiksen trådte ind og konstaterede, at Lars så meget lille ud derinde bag den håndmalede Rylle-disk.
Moderaterne-formanden stjal ofte billedet uden at prøve for hårdt, andre som Martin Lidegaard og Pelle Dragsted gled mere anonymt i baggrunden, men ingen gik reelt svagere ud ad Ryslinges hoveddør, end de gik ind.
Og i sidste ende var vinderen af ’Højskolen’ ikke så meget den enkelte leder, men simpelthen vores alles oplevelse af, at politikerne også bare er mennesker, der har dedikeret deres liv til at gøre Danmark til et bedre land at leve i – og som i et døgns tid sagtens kan spille skomagerbillard og drikke dus, selvom de over de næste tre uger forpligter sig til at svine hinanden til.
Sunget ud fra kynikerens sanghæfte kan dette budskab om civiliseret debat og sagligt demokrati tolkes som naive platituder. Men desværre er det i en tid med brutal retorik, skarpt optrukne fløje, en generel umenneskeliggørelse af magthaverne og blæst om samfundets grundpiller, vi tidligere har taget helt for givet, noget, vi har brug for at blive mindet om.
’Højskolen’ var ikke så meget reality, som det var en demokratisk kerneopgave. Jeg var skeptisk på forhånd, men måtte afsnit for afsnit bare overgive mig og skråle med.
’Højskolen’ kan ses på TV 2 Play.