KOMMENTAR. Hvis ører kunne måbe, var det, hvad mine gjorde, da jeg hørte fredagens afsnit af ’Det vi taler om’.
Jeg var næppe den eneste faste lytter af programmet, der var ekstra spændt på udsendelsen, hvor Ditte Okman for første gang efter ugens store shitstorm ville udtale sig om sagen.
Hidtil har hun nøjedes med at undskylde – eftertrykkeligt og uden forbehold – på Facebook, ligesom hun har haft samtaler med Rasmus Lund Sørensen, manden med cerebral parese, hvis stemme fra et Go’Morgen Danmark-interview Okman flækkede af grin over i Radio IIII-programmet ’Vi ser på det’. Hun har imidlertid endnu ikke stillet op til kritiske spørgsmål.
Okman er en offentlig person, der ikke selv er bleg for at slå til søren, og derfor var jeg spændt på, hvordan hun ville konfrontere sit uundgåelige møde med lytterne i sit populære sladderprogram.
Hun går da også lige på og hårdt og tager sagen op først i programmet i en andægtig og nedtrykt tone, og det er tydeligt, at hun forstår undskyldningens abc efter at have dissekeret et utal af dem i sit eget program, der de seneste år har taget adskillige shitstorms under lup. Hun lægger sig skamfuldt fladt ned og siger ikke for meget, der vil kunne vendes og drejes som forbehold og bortforklaringer.
Turde de ikke?
Så langt så godt, men efter den indledende gentagelse af sin undskyldning mumler hun, at hun ikke ved, hvordan de skal komme videre i programmet derfra. Og så spørger hun ugens tre gæster, om de har noget at spørge hende om.
I ugens panel sidder chefredaktør på Avisen.dk Per Kuskner, journalist på Her & Nu Nikolaj Vraa og Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Thulesen Dahl. Garvede mediemennesker med årtiers journalistisk erfaring på bagen. Nu skulle det blive spændende at høre, hvilke glimrende kritiske og intelligente spørgsmål de ville stille ugens mest omtalte person ved denne første mulighed for interview.
Men alt, vi fik, var … tavshed! Rungende tavshed fra de tre gæster. De havde simpelthen intet, de ville høre ugens medie-hovedperson om. Videre til en varm sludder om Johnny Reimar (RIP).
Jeg forstår godt, at Okman ikke har behov for, at der bliver boret mere i sagen, for jo mere hun siger, jo mere trækker det sandsynligvis affæren i langdrag.
Men at der sidder tre erfarne journalister og forpasser chancen for at spørge ind, skar fælt i hørebøfferne. Man får tanken, at trioen enten ikke tør ytre det mindste pip over for deres ven og sladderdronning, eller at det var aftalt spil. Hvis da ikke deres journalistiske integritet allerede var dulmet af den hvidvin, der som regel bliver tyllet godt af i programmet.
Ukarakteristisk blid behandling
Jeg hører til dem, der mener, at det dæmoniske billede, der er blevet tegnet af både Okman og ’Det vi taler om’ over den seneste uge, alt andet lige er temmelig karikeret. Og mens det hævet over enhver tvivl er voldsomt ubehageligt og etisk forkasteligt at høre hendes fnisen, synes jeg, ansvaret i lige så høj grad ligger hos programredaktionen på Radio IIII og værterne som hos gæstens reaktion.
Det betyder dog ikke, at det er synd for Ditte Okman, og det er på sin plads, at hun får de kritiske spørgsmål, alle andre kendte mennesker i orkanens øje ville få. Også selvom det skal foregå i vedkommendes eget program, der er defineret ved en bramfri, uhøjtidelig og kritisk diskussion af ugens mest interessante mediesager.
Det er svært at forestille sig noget andet menneske, som efter en landsdækkende mediesag ville få en så blid behandling ved første offentlige optræden.
Men that’s what friends are for?