Den nye Aragorn skal ikke være misundelig på Robert Pattinson længere

PORTRÆT. Det er ikke altid nemt at se sine bedste venner få succes før én selv.

Op gennem 00’erne var en gruppe unge fyre ved navn Jamie, Rob, Eddie og Andrew gode venner i London. De ville være skuespillere og gik hyppigt til casting på de samme roller.

Men i 2008 skete der noget. Rob landede rollen, der sendte ham op i en anden hemisfære. Rollen var Edward Cullen i ’Twilight’, og den gjorde ham til et verdenskendt idol, mens vennerne med efternavnene Dornan, Redmayne og Garfield stadig knoklede for at få deres store chance.

I flokken er der divergerende opfattelser af, hvad Robert Pattinsons gennembrud betød for vennedynamikken. Patterson har antydet, at han hang på gruppens ydermandat. Jamie Dornan har indvendt, at Pattinsons raketfart simpelthen sendte ham ind i nogle andre cirkler – han blev inviteret til den slags fester, hvor de blev afvist i døren.

Kærligheden mellem de gamle venner er dog intakt. Og det skulle også gå for resten af flokken. Andrew Garfield blev ’Spider-Man’ og hyppigt anvendt leading man, Eddie Redmayne er Oscar-vinder og Jamie Dornan …? Han fik sit eget gennembrud med nogle af de samme komplikationer, Pattinson fik at føle med sin vampyrfranchise.

Supermodel ved et tilfælde

James Peter Maxwell Dornan blev født i Holywood. Med ét ’l’. Holywood i Nordirland, en lille by lidt uden for Belfast. Hans mor døde af kræft, da han var 16, hans far var læge, men havde selv drømt om at blive skuespiller. Jamie spillede rugby og gik til drama i skolen. En skade kom i vejen for sportskarrieren.

I årene efter sin mors død var han en rebel without a cause. Han gik på druk i Belfast og vidste ikke, hvad han skulle bruge sit liv på. Hans familie var bekymrede for ham. Så da droppede han droppede ud af universitetet som 19-årig, vred hans ene søster armen om på ham for at få ham til at stille op til reality-programmet ’Model Behavior’.

Han vandt ikke modelkonkurrencen, men troppede efterfølgende op på modefirmaet Selects kontor og landede en kontrakt. Kort tid efter var han eftertragtet model med kæmpe kampagner på cv’et, alt fra Abercombie & Fitch til Armani og Dior og pæne summer på bankkontoen. GQ’s kreative chef beskrev ham som »den mandlige Kate Moss«. Vogue har kaldt ham en af de 25 største mandlige modeller nogensinde.

Men modelvejen var langt fra Jamies drøm. Han kan stadig ikke lide, når folk tager billeder af ham. »Det er ikke sjovt hele tiden at blive fortalt at man skal bevæge hovedet rundt, som sad det på et kabel. Men jeg anser mig selv for at være heldig. Jeg har aldrig skullet gå et modeshow. Jeg kunne ikke klare de andre mandlige modeller, den der hyper-energi«, har han udtalt til GQ.

»Det tænder en ild i mig«

Når han gik på date, sagde han, at han var landskabsarkitekt eller arbejdede for Google. Men langsomt nåede han til et sted, hvor han ikke længere behøvede at lyve. Han landede mindre skuespilroller, mest prominent i ni afsnit af ABC’s mørke eventyrserie ’Once Upon a Time’.

I 2013 kom hans egentlige gennembrud så endelig. I krimiserien ’The Fall’ med Gillian Anderson som politidetektiv spillede han over tre sæsoner seriemorderen Paul Spector, der udadtil er en helt almindelig familiefar, men som dræber unge kvinder i Belfast-området med uhyggelig metodik. Det var et fascinerende dystert portræt med en vellykket psykologisk spejling mellem morder og efterforsker, som satte Dornan karismatisk på landkortet.

Det var nogle af de samme kvaliteter – den indtagende udstråling og det underliggende mørke – der bragte skuespilleren ind i filmatiseringen, der skulle gøre ham verdenskendt, på godt og ondt. Da Charlie Hunman sprang fra rollen som den S/M-glade rigmand Christian Grey i filmudgaven af den lige dele populære og latterliggjorte erotiske roman ’Fifty Shades of Grey’, fik Dornan chancen.

Han vidste godt, hvad han gik ind til. Bøgerne var blevet udskældte, så der var ingen grund til at tro, at filmene ikke ville blive det samme. Og faktisk var han lidt lettet, da rollen gik til Hunnam til at begynde med.

»Jeg forstod jobbet og reaktionerne«, har han sagt til GQ. »Og lad mig sige det på den her måde: Det har ikke gjort nogen skade på min karriere at være en del af en filmfranchise, som har tjent mere end en milliard dollars […] Der er ingen skam i at sige, at det har transformeret mit liv og min families liv økonomisk. Jeg er meget, meget taknemmelig for det og vil altid være det. Og fansene elskede det. Kevin Maher fra The Times elskede det ikke – sikken overraskelse! Men jeg har et problem med, at det hele bare blev en slags joke. Alle involveret arbejdede så hårdt, de kunne på de film, mig selv inklusive«.

Det betyder ikke, at han gik uberørt fra ’Fifty Shades’-stormen. Han måtte i en periode gemme sig i instruktør Sam Taylor-Johnsons hus, og efter optagelserne flyttede han med sin hustru, der er komponist, og parrets tre små børn ud af byen og til en villa ude på landet og et mere tilbagetrukket liv. Her har de hund og holder sunday roast for familien hver søndag.

Og han har været pinligt bevidst om, at han måtte kæmpe for at bryde ud af Christian Greys lænker.

»Jeg afsoner stadig en straf for det valg for at komme tilbage til der, hvor jeg var før. Hør, jeg forstår det, og for at være ærlig så ansporer det mig også. Det tænder en ild i mig«.

Seriøsitet via selvironi

På en både klog og tålmodig måde har han siden skridt for skridt vist andre sider af sit talent end det alvorlige, sexede og formummede.

Oprindeligt troede han, at han skulle være komedieskuespiller – han castede i sin tid til Funny or Die – og nu greb han muligheden for at vise sin komiske tæft. I en film som ’Barb and Star Go to Vista Del Mar’ med Kristen Wiig leverer han perfekt selvironisk himbo-energi i en præstation, der sagtens kan ses som et forstudie til Ryan Goslings ’Barbie’-Ken. Se videoen her og sig så ikke, at Gosling ikke har ladet sig inspirere:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Denne uhøjtidelighed banede vejen for, at vi igen kunne tage Jamie Dornan seriøst. Triumfen kom med Kenneth Branaghs syvdobbelt Oscar-nominerede, selvbiografiske ’Belfast’, hvor Dornan spiller hovedpersonens stoiske og traditionelt maskuline arbejderfar i 60’ernes Nordirland.

»Jeg kunne især godt lide ham i den undervurderede film ’Anthropoid; han har en fængende måde at hvile på, hvor han tænker og reflekterer. Nogle gange er skuespil et fysiognomisk trick, men mest handler det om at bringe dit indre liv frem til kameraet«, har Branagh udtalt om valget af Dornan, som han beskrev som en skuespiller, der var interessant at kigge på, selv når han ikke sagde meget, og som både føles følelsesmæssigt mangefacetteret og pirrende fjern.

Efterfølgende har Dornans film været en broget minipulje af Gal Gadots Netflix-basker af ’Heart of Stone’ og førnævnte Branaghs Agatha Christie-whodunit ’A Haunting in Venice’. Mere tyngde var der i den australske Netflix-serie ’The Tourist’, hvor Dornan spiller en mand, der vågner op i ørkenen uden nogen anelse om, hvordan han kom dertil.

Men lidt som Robert Pattinson måtte slå sit navn som seriøs arthouse-skuespiller eftertrykkeligt fast, før han kunne vende tilbage til franchiseland med ’The Batman’, er Dornan nu også klar til at indtage den helt store scene igen, dér hvor man både kan opnå fornyet verdensberømmelse og ende på øretævernes holdeplads.

I hvert fald er hans navn tilpas renset for ’Fifty Shades’-associationer til, at han nu skal indtage en af populærkulturens ikoniske figurer: Aragorn i ’Ringenes herre’.

Fører farens lys videre

Rollen, som Viggo Mortensen lagde krop og sjæl til i Peter Jacksons trilogi, vender tilbage til lærredet i Andy Serkis’ ’The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum’, der får premiere næste år.

Filmen er tænkt som den store genoplivning af Tolkien-franchisen og udspiller sig mellem begivenhederne i ’Hobbitten’ og de oprindelige film. Og mens Serkis gentager sin rolle som Gollum, og Elijah Wood og Ian McKellen igen er Frodo og Gandalf, har halvdanske Mortensen altså overladt pladsen.

På papiret står Dornan godt Strider, som karakteren foreløbigt blot beskrives som – et af Aragorns kendte pseudonymer, som han også kaldes i begyndelsen af den første ’Ringenes herre’. Karisma, mystik og sorgfuld dybde er i hvert fald nøgleingredienser, men samtidig er det en figur, mange fans har stærke holdninger til. Faktisk fik selv Viggo Mortensen kritik i sin tid for at være for lille af statur til den tapre ridder.

Uanset hvad er Jamie Dornan kommet langt siden retningsløs druk og husmorporno. Han har slået sit navn fast som en alsidig og seriøs skuespiller i en grad, at han ikke længere behøver være misundelig på sin gamle ungdomsven Pattinson. Og mere vigtigt: Så hans far ville være stolt.

Jamie Dornans far døde under corona-pandemien. Jamie var i covid-karantæne, da han gik bort, og det tog hårdt på ham og hele familien.

Han har dog fortalt, at faren var god til altid at sætte ord på, hvor stolt han var af sine børn.

»Jeg føler mig meget heldig over, at jeg har haft dét, selvom jeg har mistet ham«, har Jamie sagt til GQ.

»Han var sådan et fyrtårn af positivitet i mit liv, sådan en god energi at være omkring, og det håber jeg at bringe med videre«.

’The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum’ får premiere i løbet af 2027.