’The Punisher: One Last Kill’ byder på noget af det mest blodige og hæsblæsende action i hele Marvel-universet
TV-SPECIAL. Man skal bladre længe i Marvels tegneseriehæfter for at finde en figur, der er lige så ekstrem, kompleks og kontroversiel som Frank Castle/The Punisher.
Han er en ultravoldelig og lovløs antihelt, der i sin brutale pulverisering af New Yorks kriminelle bruger knive, automatvåben, baseballbat og alt derimellem til at straffe dem, der udnytter retssystemet og træder på de uskyldige.
Mens karakteren aldrig har fået sit gennembrud på det store lærred – vi kan snildt blive enige om at ’The Punisher’ med Thomas Jane eller ’Punisher: War Zone’ med Ray Stevenson aldrig har eksisteret – har han haft fint med succes i tv-regi, hvor Jon Bernthal allerede har siddet tungt på rollen i et årti.
Først i den fantastiske anden sæson af Netflix-serien ’Daredevil’, derefter i spinoffet ’The Punisher’ og senest i første sæson af ’Daredevil: Born Again’, hvor Punisher, Daredevil og en række andre Marvel-karakterer fra Netflix-serierne er blevet sluset ind i det større Marvel Cinematic Universe.
Ikke overraskende har Bernthal taget fuldkommen ejerskab over rollen som Frank Castle med sin intense spillestil og indlevelse, og i den nye tv-special ’The Punisher: One Last Kill’, der fungerer som en slags bro mellem de førnævnte serier og den kommende ’Spider-Man: Brand New Day’, hvor Bernthal gentager rollen, leverer han atter en pragtpræstation som den PTSD-ramte og hævngerrige krigsveteran.
Da vi møder Castle i ’One Last Kill’ befinder han sig muligvis i sit hidtil mest deprimerede og desillusionerede hjørne, hvor han plages af syner fra sin afdøde familie og tætteste soldaterkammerater.
Hans har fuldbragt sit hævntogt efter drabet på sin familie, men til gengæld dominerer ensomheden nu det gabende tomrum i hans tilværelse, mens han bevæger sig tættere på afgrunden med både selvskade og alvorlige selvmordstanker.
Samtidig er hans nabolag i New York gået i opløsning og præges af kriminalitet og lovløshed, hvilket tilsyneladende kun er blevet værre efter han henrettede en række højtstående medlemmer af den berygtede Gnucci-mafia.
Og da den overlevende matriark i den kriminelle organisation, Ma Gnucci (Judith Light fra ‘Who’s the Boss?’) sværger hævn mod Castle ved at udlove en dusør på ham og dermed sender samtlige voldsparate forbrydere i byen efter ham, må han overveje om han stadig har mere at kæmpe for.
’The Punisher: One Last Kill’ kommer stærkt fra land med en foruroligende indførsel i Castles psyke og apati for sine omgivelser. Bernthal kommer gennem hele det dystre følelsesspektrum som den martrede krigsveteran – fra de livstrætte og slukkede øjne i starten og den indestængte vrede og skyldfølelse til de smertefulde og dyriske brøl, når han til sidst genantændes som The Punisher.
Størstedelen af den 45-minutter lange special står på skuldrene af Bernthals pragtpræstation og man må atter bøje sig i støvet for hans ubestridte talent for at skabe plads til både det menneskelige og balstyriske i sin fortolkning af Castle.
Samtidig byder filmen også på noget af det mest blodige og hæsblæsende action i Marvel-universet hidtil, hvor meget af den sidste halvdel er dedikeret til en lang og vild kampsekvens. Her hakker, skyder og flænser Castle sig gennem et hav af blodtørstige forbrydere. Og så får han endelig chancen for at vise, at han er mere end en koldblodig dræbermaskine.
Desværre kan filmens korte format ikke bære den afmålte og ujævne historie, og det går helt galt, da Ma Gnucci dukker op midtvejs og forsøger at skitsere sit hævnmotiv for Frank. Her halter kvaliteten også i Jon Bernthal og Reinaldo Marcus Greens (’King Richard’) manuskript, som vil fortælle for meget på for kort tid.
Generelt er filmens sparsomme 45 minutter dens største akilleshæl, og havde den været bare lidt tættere på spillefilmslængde, havde plottet måske også været mere interessant.
Kort sagt:
De gedigne actionsekvenser og en storspillende Jon Bernthal er højdepunkterne i den ellers lidt skuffende og alt for korte ’The Punisher: One Last Kill’.