1. Dør Rue snart?
‘Euphoria’ har for travlt til mange af sine centrale karakterer i denne sæson.
Jules bruger eksempelvis sin sparsomme skærmtid i ugens afsnit, ‘Stand Still and See’, på at tvære rød maling ud på et stort lærred i en ‘du er en sur kvindelig maler skrevet af en mand’-manøvre, der er omtrent lige så dybsindigt som Rues pludselige indfald om gerne at ville have familie og børn med hende. Gode gammeldags amerikanske problemer.
Et frieri, Jules i øvrigt besvarer med en stor tegneserielussing, fordi hun er blevet til et stort fedt sugar-pattebarn.
Til gengæld er afsnittets første ti minutter dedikeret til stripklubejeren Alamos barndomstraume, hvor hans mor (spillet af Danielle Deadwyler) fuppede en mand med et arret ansigt for alle hans penge.
Det er klassisk ‘Euphoria’ at opridse de enkeltes historier på den her måde, det er bare ikke helt det samme med denne sensibilitet midt i seriens nu kulsorte og følelsesforladte voldsorgie.
»Never again would a bitch outsmart him«, er konklusionen på en historie, der nu giver os en meget dybere forståelse for, hvorfor Alamo har dedikeret sin tilværelse til at kontrollere og udnytte kvinder. Hans mor var en kælling! Spændende.
Han skåner floating head Zendaya for spidsen af sin polokølle, men nærdødsoplevelsen sætter for alvor ild til Rues trang til at blive et bedre menneske.
Eksempelvis har hun en dybfølt samtale med sin mor på kirkebænken, så det næsten føles som gammel ‘Euphoria’-vin på nye flasker og ikke bare som Sam Levinsons raunch-dystopi.
Al det klarsyn kan vel næsten kun betyde, at Rue snart skal dø?
2. Et hagekors på røven
»Wait, so are you a nazi now?«, spørger Rue, hvis eneste vej ud af discount-’Dune’-fangehullet er direkte fra sandkassen at ringe til ‘Euphoria’s efterhånden mest udpinte figur, Faye. Som i øvrigt har fået diarré efter at have sniffet det afføringsmiddel fra et cd-cover, som Alamo har byttet Lauries coke ud med som en del af sin meget langsommelige hævnplan.
Stockholm-syndromsk har Faye nemlig forelsket sig i den klamme redneck-nazist Wayne, som hun i sidste afsnit så ‘Pretty Woman’ med i sofaen og endnu flere episoder tilbage var i gang med at blive kneppet af, da den store so afbrød dem.
Hun er faktisk så forelsket, at hun leger med på hans SS-kasket-forspil og lader ham tatovere et hagekors på sin røv. Altsammen i håbet om at få lov at bære hans »lyshudede børn« i sin mave i stedet for at fragte fentanyl i sin endetarm, hvilket man på en måde godt forstår.
Jeg er blevet beskyldt af denne sæsons ekstremt eksklusive skare af fans for at lade mig forarge i stedet for at forstå, at ‘Euphoria’ er en satire om seksuel udnyttelse i den digitale verden, men jeg skal da også ærligt medgive, at jeg har svært ved at koncentrere mig om budskabet for al den lort og nynazisme.
3. Faggot-flowers
Intet afsnit uden en inddraget legemsdel fra Jacob Elordi, hvis afklippede finger og vielsesring ankommer med FedEx til Cassies dør, lige som hun er ved at slette sin OnlyFans-konto og satse alt på en karriere som sæbeoperaskuespiller.
Han er dog alive and kicking lidt endnu. Bogstaveligt talt. Det er de sjældne hvide vibeæg på byggegrunden, der får undersiden af hans rasende ni tæer at føle ledsaget af homofobiske skældsord.
At kalde en blomst for »faggot«? Groundbreaking, som ‘The Devil Wears Prada’s Miranda Priestly ville have sagt.
4. Cassie dissocierer sig til tops
»It feels fresh and it’s giving me the feels«, lyder det begejstret fra chefdamerne på ‘L.A. Nights’ – Sharon Stone og en unavngivet kvindelig instruktør – om Cassies skærmdebut i birollen som »jobansøger«, hvor en replik om, at »hvedebrødsdagene er forbi«, får hende til at dissociere sig gennem scenen hjemsøgt af sit nylige bryllupstraume.
Jeg kan kun give dem ret! Pludselig kan man kende lidt af sørgmodigheden i Cassies karakter igen.
Lexie bliver forfremmet til at udvikle sin søsters karakter i serien, og der venter forhåbentlig et meta-agtigt søsteropgør, der næppe bliver lige så godt som ‘Euphoria’-teaterstykket fra sæson 2’s finale, men har givet mig snerten af håb.
5. Er det dig, Sam Levinson?
»I’m sorry did we not just have an amazing time together?« – Rue til Jules om deres sidste “hede” omfavnelse, der dog lyder meget som Sam Levinson, der taler til seerne, uforstående over hvorfor de ikke nyder, når han laver Sydney Sweeney til en pat-Godzilla.
»If someone doesn’t die periodically, people get bored« – Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og den mystiske løvblæserpige i ‘Euphoria’, som ingen rigtigt ved hvor kommer fra, men som sørger for at forberede os på, at nogen snart må dø.
Meget kunne tyde på, at det bliver Nate, som nu for tredje gang overraskes helt vildt af inkasso-Naz’ mænd. Omvendt er han alt for undværlig.
6. Antallet af Bibel-referencer …
… er for mange og for dundrende til, at man rigtigt orker føre regnskab! Skøgeindekset sprænger skalaen i forvejen, eller muligvis er jeg bare blevet dummere af at se ‘Euphoria’ sæson 3.
Ikke desto mindre får vi i denne uge mange bedende hænder. Rue beder, Cassie beder for sin OnlyFans-exit, en mand med to armproteser beder i kirken. Og der er Moses-referencen i titlen.
Men hey, historien om stripperen Sugars slange, der gjorde mine til at æde hende, var fed. Den brændende busk var måske lige i overkanten.
‘Euphoria’ kan ses på HBO Max.