Kidd ville ikke lave ballade til skuffende hjemkomstkoncert

KONCERT. Ballademager-energien var lige dele overrumplende og smittende, da Kidd i 2011 brød igennem med det hjemmegjorte YouTube-hit ’Kysset med Jamel’ og omskrev reglerne for den danske musikbranche.
15 år senere kunne den særegne rapstjerne indtage et udsolgt Poolen i København til en selverklæret »hjemkomst«, den første af to koncerter. Desværre havde han fredag aften skruet ned for det gavtyvagtige kaos, som Kidd normalt står for.
Udtrykket var råt i selve scenografien, der bestod af metalstilladser, gamle plakater og en række tv-skærme med overvågningsoptagelser af personer, som raserer et supermarked. Den vildskab matchede hovedperson ikke just, da han spankulerede ind på scenen med en tilbagelænet fremtoning til tonerne af 2017-nummeret ’Bedre’.
Han kunne heller ikke matche den vilde modtagelse, som det feststemte publikum kom med. Både til åbningsnummeret og opfølgeren ’Kidd er din far’ blev der skrålet så meget med på omkvædet, at rapperens egen stemme, der her lå bag et fremtrædende backingtrack, næsten forsvandt.
Kidd var i godt humør og tydeligt glad for den vilde eufori, men han var ikke lige så bevægelig som sine fans. I stedet vendte han igen og igen tilbage til en tese om, at vi herhjemme ikke kan finde ud af at danse til en bestemt elektronisk musikgenre.
»En dag i Danmark lærer vi at danse til drum’n’bass. Det bliver ikke i aften«, sagde han efter at have spillet den klubbede 2021-sang ’Jeg’ problemet’.

Men hvorfor gjorde han ikke selv et helhjertet forsøg? Det ville uden tvivl have smittet af på det meget modtagelige og dansevillige publikum, hvis han havde kastet sig ud i noget vildere end en stiv gangart, der gav mindelser om blikmanden fra ’Troldmanden fra Oz’.
I det hele taget handlede meget af Kidds hjemstavnskoncert om, hvad han ikke gjorde denne aften – især at han meget nødigt ville sige noget »kontroversielt«.
»I kender ikke nogen, der snakker mere lort. Men når jeg står på scenen, så fejler jeg«, lød det fra Kidd. Han teasede, at han havde »lyst til at sige noget om Palæstina og Israel og journalister«, men at han måtte lægge bånd på sig selv, for ellers ville folk blive sure. »Så kommer der ballade. Det er bedre at lade være«.
Det havde klædt showet, hvis så bare havde fyldt talepauserne ud med noget andet. Han kunne eksempelvis have givet endnu mere plads til en glædelig nyhed, der giver sangtitlen ’Kidd er din far’ en ny vægt. »Min datter fylder 11 uger!« annoncerede rapperen midtvejs til det hujende crowd.
Den nybagte fars nedtonede fremtoning betød ikke, at koncerten var strømlinet. Tværtimod. Han virkede temmelig ufokuseret og lavede fejl i flere sange. Han tabte tråden midt i et vers på ’Guld’, og lige efter leverede han en så snøvlende start på ’Maserati’, at det ellers energifyldte nummer faldt til jorden.
Det virkede som om, han blev lidt mere fokuseret, da sætlisten tog et trip down memory lane. Først med Topgunn-samarbejdet ’På min ting’ fra 2011, der har stjålet beatet fra Wiz Khalifas ’On My Level’, derefter med ’Kysset med Jamel’, ’Evig kærlighed’ og ’Ik lavet penge’.


Til de to sidste sange fik han hjælp af sin gamle Cheff Records-makker Eloq. »Han er blevet mega intellektuel nu«, sagde Kidd om produceren, der sang med på de gamle undergrundshits. »Jeg er stolt af ham«.
Genforeningen af de to kammesjukker skabte hyggelig stemning på scenen. Det var sjovt, da de gav hånd til hinanden med et ironisk »hyggeligt at møde dig«. Fremførelsen af sangene var dog mindst lige så rodet som tidligere.
Mange havde nok også drømt om flere gæsteartister (især fordi opvarmnings-dj Pelle Peter Jencel forinden havde nævnt, at »Klumben er i huset«), men den forhåbning blev ikke indfriet.
Den ujævne affære blev i tråd med Kidds gennemgående kæphest rundet af med et instrumentalt drum’n’bass-stykke fra ’Glemme mig’ i stedet for fællessang. En lidt undervældende og forvirrende måde at gå ud på.
Inden da havde folk vist, at de glædeligt ville både danse og synge med på numre som ’Bare dans’, ’Buongiorno’ og ’Uhh det er så svært at være så god’. Temperaturen hos det storsvedende publikum var høj, men æren skal nok tilskrives begejstringen for Kidds bagkatalog snarere end hans performance.
Kort sagt:
Til sin fredagskoncert i københavnske Poolen leverede dansk raps ballademager en skuffende nedtonet og rodet optræden. Kidd fokuserede mere på, hvad han ikke kunne gøre og sige, end hvad han rent faktisk kunne skabe sammen med det feststemte publikum.