REPORTAGE. Solens stråler og dansende mennesker spejler sig i de store vandpytter på betonunderlaget, da skybruddet omsider har lagt sig.
Refleksionerne, der blander sig med tågen fra røgmaskinerne, giver næsten illusionen af, at man kan kigge ned til en underverden, hvor folk danser på hovedet.
Den dansk-sydkoreanske techno-dj Schacke er ved at varme de første fremmødte op ved Rave-scenen. Bassen banker som et dobbelt hjerteslag, mystiske metalliske skratlyde loopes ind og ud af lydbilledet, og selvom vi står under åben himmel, kunne vi lige så godt befinde os i en mørk kælder.
Og det er netop i de mørke kældre, man ofte kan finde det elektroniske miljø. Scenen er kendt for sin frie udfoldelse og sammenhold, men hvordan lever den form for intimitet blandt 13.000 mennesker på en festival?
Det er netop, det spørgsmål, jeg er taget på Distortion Ø for at undersøge.
To forskellige måder at samles
Mens festivalen er ved at tage form, benytter gæsterne sig af muligheden for at fikse glittermakeuppen i solen og samle tropperne, inden mørket falder på, og alle forvandles til dansende silhuetter.
Mens mange er trukket i »klassiske« techno-outfits med netstrømpebukser, seletøj og kæder, har andre valgt at klæde sig i spidermankostumer, lange pailletkåber og fe-lignende tøj.
En fyr med en hæklet frøhue, bar mave og glitter fra top til tå går smilende gennem den allerede dansende folkemængde. Kort efter danser to mænd med flagrende blækspruttehatte forbi.
Flere genkendelige ansigter fra technomiljøet i København er dukket op på Ø, men festivalpladsen er også fyldt med gæster, der er kommet langvejs fra.
Lige så forskellige som deltagerne ser ud, lige så tydeligt et skel er der mellem den hårde, mørke techno og den mere melodiske og groovy del af musikken. Og spørger man festivalens gæster, hvor de mærker klubintimiteten tydeligst, er svarene også meget forskellige.
For nogle findes den ved Rave-scenen, hvor man ikke har andet valg end at overgive sig til dj’en og lade hjerterytmen synkronisere med de hårde beats.
Det er den følelse, veninderne Victoria og Katarina håber at finde, da de er på vej for at høre den franske dj Trym, der er kendt for sin hardcore tæppebanker-techno. Begge er iført lilla glimmercowboyhatte og Playboy-t-shirts.
Andre mærker nærværet stærkest på scener såsom Forest-scenen, hvor venner kaster sig i armene på hinanden og synger med på remixes, når dj’s som Interplanetary Criminal, Carlita og Eloq fyrer op for festen.
»Jeg kan godt lide, når der er et bouncy beat og tracks, der føles velkommende, og hvor man kan synge med på melodierne«, fortæller Armin Gacanovic fra Berlin, der er taget til Distortion med en vennegruppe hjemmefra.
Skovbunden ved Forest-scenen er dækket af mennesker, og podierne, hvor flere står og danser, vibrerer under fødderne.
Kroppen går i krampe
Mange af scenerne på Ø er hævet over publikum, men hvis man spørger den danske dj Steamboi, skaber det en distance til crowdet. Hvis det stod til dem, ville de langt hellere være i øjenhøjde med publikum og lade sig indhylle af deres energi.
Deres techno er hurtig, drillende og fyldt med uforudsigelige drops og opbygninger. Hurtigbrillerne er smækket på, og nogle gutter begynder at give den gas med skøre dansemoves og store fagter med armene, da musikken skifter over i trance.
Et klart tegn på, at deres musik rammer rigtigt, er, når folk kniber øjnene sammen på en nærmest orgasmisk måde og kroppen går i en slags krampe. »Så ved jeg, at jeg har dem«, fortæller de efter at have åbnet Rave-scenen lørdag.
På Distortion Ø kan der ikke være tvivl om, at Steamboi har tilfredsstillet crowdet, der står tilbage med sved på panden.
Den danske dj Eloq er også optaget af, hvordan han mærker forbindelsen til publikum. Han fortæller, at den bedst kommer til udtryk i pauserne mellem beat-drops, hvor tempoet sænkes en smule. Danser folk? Snakker de, eller rykker de videre til en anden scene?
»På festivaler er du på en måde bare endnu et maleri i museet. Der er jo mange, der kommer for at se Mona Lisa. Men der er også mange, der vil se alt muligt andet«, fortæller han, inden han skal spille på Forest-scenen.
Idet Eloq kommer til syne bag dj-pulten, begynder folk at juble højt. To piger hopper op på skuldrene af deres venner, imens andre former hjerter med hænderne til ham. Med et stort smil sender han hjerter tilbage.
Da tracket ‘Horny Dub’ begynder med trompeter og en catchy, kvindelig vokal, går crowdet amok.
Skovområdet forvandles til et intimt diskotek i en blanding af rap og disco, hårde kicks og en groovy bas, der sender alles hofter på en svingtur. Duften af jord og bark spreder sig, imens folk ihærdigt tramper i det bløde underlag.
Ud af komfortzonen
Man kunne godt forestille sig, at det for en dj, der konstant rejser verden rundt for at spille og aldrig sover, kunne være vanskeligt at bevare den intime relation til crowdet.
Men for den britiske dj Charlie Sparks er energien, han får fra de fremmødte, altafgørende.
»Man kan mærke det allerede efter det første track. Når energien dirrer, folk er højlydte, danser og interagerer med dig. Netop dér kan du gå ud af din komfortzone som dj«, siger han.
Han nævner sin debut i København på Hangaren sidste år og fortæller, at det var lang tid siden, at han havde haft muligheden for at rette blikket ud mod folk og tage det hele ind: ingen mobiler eller kameraer, de mange hænder i vejret, folks øjne og smil.
»Det var en virkelig god, intim oplevelse«, fortæller Sparks.
I løbet af hans set bliver der sendt masser af luftkys i alle retninger. En person i crowdet vifter ihærdigt en merch-t-shirt op i vejret. Lasere og projektører skaber et virvar af trippy nuancer i nattehimlen.
Sparks’ team inviterer folk op for at danse med ham, og på et tidspunkt hopper han selv op på dj-pulten og danser foran den fyldte festivalplads.
Regnen vælter pludselig ned over Refshaleøen, men ingen flytter sig. Folk tramper videre i vandpytterne, mens hans ikoniske track ’Welcome to London’ brager ud af højtalerne. Man kan tydeligt se, at mange kender sangteksterne.
Efter ti timer på festivalpladsen står folk stadig side om side i regnen. Vandet sprøjter op omkring anklerne, mens Ueberrest lukker natten med hård tysk techno og rap.
Nærværet drukner ikke i menneskemængden. Tværtimod. Det ændrer sig blot.
Find hele Soundvenues dækning af Distortion HER.