Jennie beviste, at Roskilde Festival er klar til k-pop, da hun endelig gav os det

KONCERT. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at k-poppen er kommet til Danmark med tilhørende stjernedyrkelse og fandedikation.

Sjældent har jeg set så mange tiårige piger (og medslæbte forældre) indtage pladsen foran Orange Scene, komplet med »I love you Jennie«-skilte og gaver til deres store ikon.

Med sin plads i en af genrens allerstørste grupper, Blackpink, og streamingtal i hundrede millioner-klassen burde Jennie selvsagt være et kæmpestort navn for enhver festival.

En knapfyldt plads foran Orange Scene viste da også, at selvom de mest dedikerede fans måske stadig skal slæbe deres forældre med, så er interessen for genren der.

Helt centralt i k-poppen har altid været de stramt koreograferede shows og over-the-top danse-acts, som også denne aften fyldte på scenen, mens Jennie og hendes ti dansere førte os gennem hendes soloalbum, ‘Ruby’, og remix-udgaver af blandt andet Tame Impalas ’Dracula’, som hun har hittet stort med.

Det blev på mange måder en akilleshæl, for netop ’Ruby’ er et album, hvor hun gennem samarbejder med tidens hotteste stjerner prøver at banke døren ind til et vestligt publikum med den konsekvens, at hun og hendes egenart som k-popartist drukner.

Væk er den popradikalisme og vi-kører-altid-120-procent-for-stærkt-attitude, som netop har været kendetegnende for k-poppen – og gjort den interessant.

Numre som ’Filter’, ’Damn Right’ og ’Mantra’, der åbnede hendes show, er bare ikke specielt interessante i egen ret, fordi du under hvert nummer står og funderer: Hvor har jeg hørt det beat eller den lyd før?

Bedre blev det ikke af, at Jennie gennem det meste af showet virkede udmattet, forvirret og uoplagt, mens hun lidt akavet halsede efter sine dansere og prøvede at suge energi ud af et publikum, der stod og iagttog dansespetaklet på scenen uden rigtig at finde rytmen selv.

At hun to gange holdt videopauser (snakkepauser) undervejs, gjorde ikke ligefrem noget godt for den manglende stemning.

Bedre blev det mod slutningen af koncerten, da en længere guitarsolo under ’Heaven’ endelig fik smilet frem på Jennies læber, som om hun først da indså, hvilket fedt band hun havde fået booket til sin turné.

Den nyvundne energi tog hun med sig resten af koncerten, og ’ExtraL’ sørgede med sin attitudefyldte rap og hoppevenlige beats for, at også publikum fik gang i fødderne.

Sigende var det, at hendes største hit, ’Like Jennie’, også ramte som en sydkoreansk hammer, da den fik lov til at runde showet af. Et nummer, hvor hun netop skruer attituden op på 120 procent, lader beatene falde hårdere og rammer den pop-radikalisme, publikum tydeligvis var kommet for at danse til. Og hvor hun endelig står frem som en kunstner i egen k-poppede-ret.

For ja, Roskilde Festival er klar til k-pop. Det er bare ikke det, Jennie spiller længere.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.