Sponsoreret af Zalando
Nogle tager på Roskilde Festival for at rode rundt i sumpen i syv dage i bar kasse og booty shorts. Andre kommer for at gå catwalk på festivalpladsen med deres endagsarmbånd og lufte nøje kuraterede looks.
Og det er som det skal være, for alt er tilladt på Dyrskuepladsen. Fodboldtrøjer. Tylskørter. Hotpants. Perlekæder. Knæstrømper. Og solbriller så store som tekopper.
Det er svært helt at sætte en finger på Roskilde-moden. Den udfolder sig som et levende moodboard af frække fits og fashionable nødløsninger. Men måske er det netop det, der gør den helt perfekt.
I samarbejde med Zalando bevægede vi os rundt mellem koncerter, campområdet og køen til toiletterne for at forevige de festivalgæster, der minder os om, at Roskilde ikke kun handler om musikken.








