SZA holder tilsyneladende sommerferie i Danmark

SZA holder tilsyneladende sommerferie i Danmark
SZA. (Foto: Cassidy Meyers)

De internationale stjerner elsker at holde ferie i Danmark, hvad enten de hedder Robert Downey Jr., Matt Damon eller Dua Lipa.

Ja, selv The Weeknd kunne efter alt at dømme ikke vente med at besøge den danske hovedstad, da han blev spottet i København næsten en hel uge inden sine nylige koncerter i Parken.

Nu ser også SZA ud til at holde sommerferie i Danmark, nærmere bestemt på Møn. Hendes seneste Instagram-stories består i hvert fald af et idyllisk landskab, der til forveksling ligner Møns Klint.

I en efterfølgende story kæler SZA desuden for unge kvæg med gule øremærker, hvilket ifølge Se & Hør tyder på, at de er født i Danmark.

SZA’s seneste besøg i Danmark var – så vidt vi ved! – i 2024, hvor hun gav sin første danske koncert nogensinde, da hun lukkede Orange Scene på Roskilde Festival. Efterfølgende var hun også et smut på Arch.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af