Amerikanske James Gray har i efterhånden mere end 30 år udmærket sig som en anerkendt Hollywood-auteur med film som ‘Two Lovers’, ‘The Immigrant’, ‘We Own The Night’ og ‘Ad Astra’ på cv’et.
Det helt brede gennembrud har han endnu ikke fået, men det er der måske potentiale for med instruktørens nye film, der netop har fået sin første trailer.
‘Paper Tiger’, som havde verdenspremiere på Cannes-festivalen i år, er en gangsterthriller sat i 80’ernes Queens, New York. Plottet er inspireret af Grays egen families historie, skriver Deadline.
Filmen følger brødrene Gary og Isaac, der satser på en potentielt lukrativ forretningsmulighed. De ender dog med at blive snydt – og får den russiske mafia på nakken.
En prominent trio af Hollywood-stjerner pryder plakaten. De tro brødre spilles af Adam Driver og Miles Teller, og de får selskab af Scarlett Johansson som den enes hustru.
‘Paper Tiger’ og kommer i de danske biografer 19. november.
