’Sommeren 1985’: Svensk ’Stranger Things’-pendant rammer dansk streaming på det perfekte tidspunkt
SERIE. Forfatter John Ajvide Lindqvist har adskillige gange bevist sin eminente evne til at væve socialrealisme sammen med det overnaturlige gys.
Bøger som ’Lad den rette komme ind’, ’Grænse’ og ’Håndtering af udøde’, der alle er blevet til succesfulde filmatiseringer, har det til fælles, at de lader velkendte monstre agere symbol for menneskets indre.
Derfor er SVT’s ’Sommeren 1985’ – baseret på forfatterens bog af samme navn, mens seriens svenske titel er ’Svärtan’ – på mange måder klassisk Lindqvist-territorie, også selvom det denne gang er omsvøbt i et vellykket bagtæppe af nostalgi og varm colourgrading.
På den idylliske skærgårdsø Särsö bruger den unge teenager Johannes (Linus Rogsgård) sommerferien på at flakke rundt med sin jævnaldrende vennegruppe. Her går dagene mest af alt med at spekulere i, hvem der kysser med hvem, hvor meget alkohol man kan stjæle, og hvor mange cigaretter man kan ryge. Men netop denne sommer – i 1985 – udgør en tragisk ulykke det største samtaleemne.
Da en ældre dreng findes druknet lidt uden for øen, drager Johannes og vennerne med ungdommeligt hovmod ud mod den sagnomspundne ø Svärtan for at lede efter spor. Her opdager de et havfruelignende væsen, hvis eksistens og mulige indblanding i dødsfaldet vender op og ned på deres ferie.
Således er scenen sat til en fascinerende sommerserie, hvor bølgeskvulp, sollys og en sund portion magisk realisme udgør den perfekte antitese til alle os, der lider af nordic noir-træthed.
Her er ingen fordrukken enspænder af en politibetjent med rod i privaten. Ingen grå og regnfyldt hovedstad omdannet til en slags nordeuropæisk Gotham. I stedet får vi en underspillet coming of age-fortælling, hvor krimi og mystik flettes sammen med skærgårdsidyl og teenageproblemer, perfekt skildret gennem de unge menneskers øjne.
»Det er nemt at bebrejde biologiske processer, når man vil slippe for at tage ansvar for sine handlinger. Men meget af det, der skete, skyldtes nok, at vi var 13-14 år gamle«, som Lindqvists behagelige fortællerstemme selv proklamerer i starten.
Det er svært ikke at tænke på ’Stranger Things’ ved første møde med ’Sommeren 1985’. Der er puddelhår, 80’er-hits i radioen og overnaturlige elementer. Særligt gribende er en tilbagevendende sekvens, hvor væsenets sang hallucinatorisk transporterer Johannes til et afgrundsdybt hav, før han vender tilbage med sine fysiske – og mentale – sår helede.
Men sammenlignes kan de to serier også i det eminente skuespil fra de unge medvirkende. Rogsgård indkapsler karakteren Johannes med en tyngde, der både rummer sorg, forvirring og eufori. Værd at fremhæve er også Ture Nerman som den gadekloge Mattias og Nelly Anderbro som den deprimerede og selvskadende Helena, der begge gør fremragende figurer i skildringen af vennegruppens dynamikker.
Det er perfekt timing, at ’Sommeren 1985’ rammer dansk streaming, netop som sommerferien lakker mod enden. Efter at have set halvdelen af seriens seks afsnit er der masser af forløsning i vente og samtalestof til kaffepausen på arbejdet.
Om ikke andet kan den utvivlsomt kurere dit feriesavn.
Kort sagt:
Trods de mange dystre elementer kan den svenske serie ’Sommeren 1985’ med sin varme sommernostalgi og pragtpræstationer fra det unge ensemble få dig til at glemme alt om at være tilbage i hamsterhjulet.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.