’En hemmelighed under jorden’: DR-dramadokumentar om underjordisk kæmpebunker emmer af public service
SERIE. Dybt i Rold Skov, Danmarks næststørste af slagsen, ligger en ganske særlig bygning. 5500 kvadratmeter stor, plads til 350 boende – og 60 meter under jorden.
I 1980’erne var en ansættelse i REGAN Vest, kort for Regeringsanlæg Vest, ikke for hvem som helst.
Dit arbejde her kunne betyde, at den danske regering ville fortsætte sin gang i tilfælde af, at den kolde krig en dag blev varm. Din familie kunne til gengæld ikke komme med i sikkerhed for bomberne.
I dramadokumentarserien ‘En hemmelighed under jorden’ giver DR et indblik i livet i bunkeren gennem de ansatte, deres pårørende og stedets besøgende. Mange fortæller en historie, som de ellers i årtier har måttet holde helt hemmelig for selv deres allernærmeste.
Fulgte man ikke med i historietimen, har DR heldigvis erhvervet sig historiker og museumsinspektør Bodil Frandsen, som i et blidt tonefald gennemgår et af det 20. århundredes mere neglebidende kapitler – nemlig den kolde krig.
Det kunne dårligt blive mere DR’sk. Man kan se pitchet for sig:
En historisk dokumentarserie, tilføjet lidt drama, som endda har relevans i disse beredskabstider. Se dét er public service!
Ikke at det gør noget. For serien gør nøjagtigt det, den er sat i verden for. Til tider giver den endda lidt ondt i maven over, hvor tæt vi egentlig kom på en reel atomkrig. Eller hvor tæt vi følte os på én, i hvert fald.
Særligt de frivillige i bunkeren har en fascinerende historie, der udfoldes gennem seriens fem afsnit.
Som Elisabeth Svendsen, kompagnichef i Hjemmeværnet, som man fornemmer måske følte sig mere hjemme i bunkerens strikse hierarki end på overfladen.
Eller maskintekniker Poul Erik, som i årevis måtte lyve for sin kone, velvidende om, at hvis krigen kom, måtte han forlade hende og deres børn, til fordel for sin pligt til REGAN Vest.
Desto mere de fortæller om deres syrede underjordiske arbejdsplads, bliver det sværere og sværere at begribe, at de har formået at hemmeligholde stedet i deres lille lokalsamfund. Ærgerligt uudforsket efterlades dog, hvordan det føles at dedikere så mange timer på at forberede sig på noget, man (sandsynligvis) ikke håber bliver aktuelt.
Sideløbende med deres beretninger følger dramatiserede rekonstruktioner med skuespillere af deres tid i bunkeren.
Det tilføjer en række finurlige detaljer, som gør ‘En hemmelighed under jorden’ til lidt mere end en blot en tør historisk gennemgang.
At tapetet i caféteriet lignede en skov, og hver gang der var samling, tændtes der et kassettebånd med fuglefløjt. At de fine kjøwenhawnerdamer gik med høje hæle, som mod betongulvet lavede en så skarp lyd, at de gæve nordjyder ikke kunne sove for det. At de ansatte sendte karameller med rørpost til hinanden for at holde humøret oppe.
Men at DR kalder ‘En hemmelighed under jorden’ for en dramadokumentar føles nu engang for gavmildt. Skuespillere i 80’er-tøj er nu engang ikke lig med sindsoprivende dramaturgi.
I bedste fald kan rekonstruktionerne måske fange opmærksomheden hos de mest uinteresserede seere. Men der er ingen gennemgående handlingsforløb, bevægende dialog eller spændende karakterer. Man kunne sandsynligvis få det samme udbytte af at besøge bunkeren selv – for det kan man, den er i dag et museum.
Serien når sit absolutte højdepunkt, da der i bunkeren udføres en NATO-øvelse, som skulle simulere en krigssituation så realistisk som muligt.
Godt 100 »høje herrer og fine damer« fra København ankommer til bunkeren. Politikere, embedsmænd, sekretærer og to udvalgte pressefolk skal lege krig.
En kæmpebunker har en indbygget absurditet, det lugter af koldkrigsparanoia. Men så intensiverer øvelsen, og alvoren går op for alle til stede.
Pludselig skal der tages stilling til massebegravelsespladser. Atomfiltre. Fjendens tropper krydser Lolland. Kemisk krigsførelse på Fyn. Advarselssprængninger.
Ikke underligt at flere af de deltagende fik »betonbunkerkuller«, som det så rammende kaldes.
Det er ved scener som disse, at man ønsker, at DR havde turdet gå planken ud med ’En hemmelighed under jorden’ og satse lidt større. Historien om bunkeren og menneskene i den kunne sagtens trække en inspireret af virkelige hændelser-dramaserie, som megahittet ’Carmen Curlers’ eller endda HBO’s ‘Chernobyl’.
Der er i hvert fald rigeligt dramatisk inspiration at hente i REGAN Vest.
Kort sagt:
’En hemmelighed under jorden’ er guf for historienørder med grundige interviews og kildemateriale. Serien dog aldrig når de dramatiske højder, man kunne ønske af et så vanvittigt kapitel i dansk koldkrigshistorie.