Netflix-hittet ‘Nobody Wants This’ vender tilbage – premieredato på plads for ny sæson

Netflix-hittet ‘Nobody Wants This’ vender tilbage – premieredato på plads for ny sæson
Kristen Bell i tredje omgang 'Nobody Wants This'. (Foto: Katrina Marchinowski/Netflix)

Den populære romcom ‘Nobody Wants This’ holder sit momentum med én sæson om året. Netflix har således lige annonceret, at seriens ventede tredje sæson får premiere i næste måned, skriver Deadline.

Kristen Bells podcastvært Joanne og Adam Brodys jødiske rabbiner Noah er i tredje sæson kommet til et nyt skridt i forholdet: De flytter sammen.

Samtidig kaster Noahs bror Sasha (Timothy Simons) og ekskonen Esther (Jackie Tohn) sig hver især ud på det uforudsigelige og undertiden akavede datingmarked, mens Joannas søster Morgan (Justine Lupe) tager sin karriere til et nyt niveau.

En sjov deltaje ved tredje sæson er tilføjelsen af et nyt, men alligevel meget velkendt ansigt til castet. Seriens skaber, Erin Foster, medvirker således i de nye afsnit som en karakter ved navn Nicole.

Erin Foster i ‘Nobody Wants This’ sæson tre. (Foto: Netflix)

Foster droppede efter første sæson sin rolle som showrunner sammen med Craig DiGregio. I stedet trådte ‘Girls’-duoen Jenni Konner og Bruce Eric Kaplan ind som showrunners, mens Foster forblev executive producer. Den konstellation fortsætter i tredje sæson.

De nye afsnit af ‘Nobody Wants This’ lander på Netflix 22. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af