Depeche Mode – smuk smerte i fadølslandet

De stod svajende i det ovale menneskehav af mennesker, som lysbøjer i mørket. Mobiltelefoner der euforisk forsøgte at få et snapshot af aftenens hovedpersoner, legenderne fra Depeche Mode. Og med to numre fra det nye album, ‘A Pain That I’m Used To’ og ‘John the Revelator’ blev koncerten sparket i gang, men desværre med lidt for lav og mudret lyd. Det fik lydmanden heldigvis efterhånden rettet op på, da ‘Policy of Truth’ blev leveret af den altid karismatiske Dave Gahan, der også gjorde ‘Precious’ til en smukkere sang live, end den lidt kedelige single den er.

Mens maniske, hurtigklippede og forvrængede visuals, der primært bestod af direkte livebilleder fra scenen, bankede derudaf på storskærme, og masserne klappede taktfast, blev parken svøbt ind i den storladne og skrøbelige synth-rock, som Depeche Mode efterhånden kan lire af i søvne. Og det var da også først, da Dave Gahan trak sig lidt i baggrunden, og Martin Gore hev sin komiske, sorte hanekamshue af og gav en fortrinlig version af ‘Home’, at taget for alvor begyndte at blafre i nationalarenaen.

Kvinderne ved min side måtte lidt skuffet konstatere, at Gahan ikke viste et stykke med bart, men til gengæld blev drengerøvene forkælet med en fræk killing, der lagde make-up og blottede bryst på storskærmene til en flot leveret ‘I Feel You’. Og det var her i koncertens anden halvdel med mange af de klassiske hits, at Depeche Mode viste deres storhed. ‘Personal Jesus’ og ‘Enjoy the Silence’ blev leveret til vild jubel og flyvende arme, som de klassikere de er.

Men koncerten manglede i helhed en anelse ungdommelig vildskab, der kunne løfte numrene fra det flotte til det fantastiske. Og så var det faktisk lidt ærgerligt, at der blandt ekstranumrene blev leflet med den totalt upassende disco-legende ‘Just Can’t Get Enough’, når der nu blev sparet på numre som ‘Stripped’ og ‘Strangelove’.

Efter 21 sange blev Parken lukket og slukket med ‘Goodnight Lovers’, hvor Gore og Gahan gav den ryg mod ryg, og et lille farvelkys, som tegn på forsoning efter tidligere tiders skærmydsler. Således blev aftenen smuk og underholdende, uden at være prangende.