INTERVIEW: Da Martin Zandvliet skulle forberede sig til optagelserne på sin nye serie, inviterede han en række prominente danske skuespillere til at indgå i et eksperiment.
Den garvede filmskaber bag ‘Dirch’, ’Under sandet’ og ‘Toves værelse’ havde besluttet sig for at bryde med den sædvanlige, hierarkiske måde at lave film på. Derfor ventede der en atypisk oplevelse for castet bestående af blandt andre Lars Brygmann, Charlotte Fich, Katrine Greis-Rosenthal, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup og Simon Bennebjerg.
»Der foregik et spil, som jeg sad og lurede«, fortæller Zandvliet, da vi møder ham i DR-byen nogle uger før premieren på den færdige dramaserie i syv afsnit. »Vi var ikke bare samlet for at have det hyggeligt og sjovt. Nej, vi mødtes også for, at jeg kunne sidde og observere dem, og de kunne teste hinanden«.
‘Høst’ handler om den 65-årige, snart pensionerede landmand Gorm Feldum og hans familie, som både krydser klinger og tager hånd om hinanden på kryds og tværs i kølvandet på patriarkens overraskende valg af arvefølge. I stedet for at lade sin ældste søn, Erik, overtage gården, udpeger han den mere uerfarne lillesøster Astrid som den nye chef for foretagendet.
I tråd med både familie- og landbrugstemaet lod Zandvliet sine skuespillere indlogere på den samme gård i Præstø, hvor optagelserne senere skulle finde sted. Her skulle de helt lavpraktisk lære arbejdsgange som at køre traktor og mejetærsker, høste og håndtere kvæg. Men instruktøren havde også en anden bagtanke.
Skuespillerne skulle nemlig i høj grad selv tage kontrollen over seriens karakterer. Og tre af rollerne var endnu ikke fordelt.
Kæmp for din rolle
Martin Zandvliet gik ind til ‘Høst’ med intentionen om at slippe noget af den magt, en instruktør typisk har på et filmset.
»Jeg har gjort det for at være mere til stede personligt. Jeg har mærket i mig selv, at lige så snart jeg har taget nogle for hurtige beslutninger eller tager valg, som andre ikke er med inde over, så stopper min kreative proces fuldstændig. Så er jeg fastlåst. Derfor ville jeg holde beslutningsprocessen åben og bare se, hvad der skete. Så bliver det, der kommer ud, ofte meget mere interessant«, forklarer instruktøren.
»Jeg ville prøve at engagere skuespillerne og få dem til elske og udvikle deres egne karakterer, deres rejser og buer. Selvfølgelig er der et manus og en form for drejebog med mine tanker for, hvor jeg umiddelbart godt kunne tænke mig, at de tog hen. Men som udgangspunkt var det en dialog med spillerne. De skulle skabe en karakter, som de følte sig tryg i«.
Skuespillerne skulle selv vælge køretøjer, outfits og indretning – ja, sågar drikkedunke – for deres roller. Og i stedet for de klassiske reading rooms skulle de også involvere sig ved at beskrive hinandens karakterer.
Særligt Simon Bennebjerg, Joachim Fjelstrup og Elliott Crosset Hove blev sat på prøve. For da de blev castet til ‘Høst’, »sagde de ja uden at vide, hvem de skulle spille«, fortæller Zandvliet.
»På gården skulle de så mærke, om det var noget, de ville. Om de kunne få en connection til fortællingen. Hvordan passede rollerne til deres tidligere arbejde, hvad kunne de tappe ind i, og hvad havde de lyst til? Var der en karakter, de ville kæmpe for, og hvor meget ville de i så fald kæmpe for den?«.
Da tiden var moden, gav instruktøren dem pludselig en uvant opgave: De skulle selv fordele de tre bærende roller mellem sig.
»Jeg sagde: ‘Så er det i dag. I går ind i et rum, og når kommer I ud, så skal I have fundet ud af, hvem der skal være hvem. Og jeg går ikke med derind«, genfortæller Zandvliet.
Hove endte som den fortabte søn Erik, Bennebjerg som den humørfyldte og støttende lillebror Thomas og Fjelstrup som den trofaste familieven Jens, der i hemmelighed genoptager sin gamle ungdomsflirt med Astrid.
»Jeg havde selvfølgelig en forestilling om, hvad de ville vælge. For som personer er de er ikke langt fra de karakterer, de spiller. Jeg var godt klar over, at Elliot ville kæmpe for Erik. Selvom han er utroligt sød, dejlig og ydmyg, så har han også en indre flamme«, siger Zandvliet.
»Men det var egentlig lige meget for mig, hvem de valgte. De skulle bare finde noget i karakteren, som tiltalte dem, og som de ville kæmpe for. Det var det vigtigste for mig«.
Det må ikke handle om penge
Hvad syntes skuespillerne om opgaven?
»De syntes, det var vildt angstprovokerende, men også vildt spændende, for når man lige pludselig får mere plads, bliver der også krævet noget af én. Man skal også kunne forklare
sine valg for sig selv. Og de kan ikke sidde og kigge over på mig og sige: ‘Men var det sådan, du forestillede dig Erik?’ Jeg var der mere som en beskuer, der kunne guide og støtte dem videre i den retning, de selv var gået efter«.
»Jeg gjorde det også under på ‘Under sandet’, hvor jeg inviterede drengene ind i processen med at fordele roller. Der opstår hurtigt et naturligt hierarki blandt mennesker, og det er ret interessant at se udfolde sig. Det skete også mellem dem. Man kunne også mærke, at de ret hurtigt fandt ud af, hvem de ville være. Men de turde ikke sige det til hinanden«.
»Det er også sindssygt sårbart, for man vil ikke virke for grådig eller for egoistisk. Derfor lavede vi også fra starten en aftale om, at de 3 fik samme løn. Det må ikke handle om pengene, om du har 50 skydedage i stedet for 30«.
Har du eksempler på, hvordan skuespillernes valg undervejs påvirkede fortællingen?
»Der er masser af scener i ‘Høst’, hvor jeg har ladet skuespillerne spille videre, efter de har sagt de skrevne replikker. Ofte varede improvisationerne nærmest lige så lang tid som selve scenen. Flere steder i den færdige serie er vi endt med at bruge ‘efterspillet’ i stedet. Disse scener er så farvede af de skrevne replikker, at tonen og stemningen er den samme, men den er usagt, for de taler om noget andet«.
»Et eksempel er, da Astrid i andet afsnit kommer ind for at overtage Gorms kontor. Han siger ‘Nå, det er nu?’ og begynder at samle sin kop og nogle papirer sammen. Den akavede situation er noget, de selv byder ind med, og det er fuldstændig sublimt set«.
»Mere generelt elskede jeg også at se, hvordan Elliott og Helene (Reingaard Neumann, red.) undervejs udviklede Erik og Katrines parforhold. Hvordan de kunne tirre hinanden, hvordan de modtog hinandens frustrationer og reaktioner, og hvor langt de kunne tage den ud. Selvom det var scriptet, føltes det alligevel ikke scripted, fordi deres spil var så frit«.
Elsk processen
Hvad har du lært af tilgangen på ‘Høst’?
»Jeg har lært, at jeg gerne vil prøve det igen. For jeg befinder mig godt i, at det ikke handler om mig, men om dem og produktet. Min opgave er at få det bedste ud af folk, og det gør jeg ved at give dem plads, motivere dem, engagere dem og respektere dem – ikke ved at kontrollere dem. At tage styrehatten på er helt fejlvurderet. Det er der ingen grund til«.
»Jeg tror, at alle instruktører og filmarbejdere også tænker på, hvordan man holder flammen i live og bliver ved med at være motiveret i den her branche, som er meget optaget af succes og at ligge nummer et. Konkurrence er ødelæggende for arbejdet, for det handler ikke om at slå hinanden. I virkeligheden er det jo processen, man skal elske – og ikke det, der kommer efter. Det kan vi alligevel ikke kontrollere lige meget hvad. Så det var vigtigt for mig, at hele processen var klædelig, og at vi alle sammen nød at gå på arbejde«.
»Det er sgu vigtigt, at man kan mærke, at folk tror på én. Det motiverer også mig til at gøre det bedre. Sådan har DR heldigvis været, de har også givet mig plads til at udføre arbejdet i stedet for at forsøge at kontrollere det. Kontrol er ofte præget af en eller anden form for angst. Angst for ikke at slå til. Angst for ikke at få seere nok. Eller angst for ikke at slå TV 2 og Netflix«.
Er det din oplevelse, at der er kommet mere af den slags konkurrence og fokus på resultater i branchen?
»100 procent. Det hele handler om at ligge nummer et eller på top 10-listen – eller at bruge de sociale medier til at vise, hvor stor og stærk man er. Altså, hvad har det med noget at gøre? Jeg tror heller ikke, det er godt for os som mennesker. For hvad så når det, du laver, ikke går godt? Så er du ikke et godt menneske mere. Så er du ude«.
»Livet er jo en lang rejse, og det er svært nok bare at finde sig selv og sin egen identitet. Hvis man også skal lade sig forvirre af alt det andet, så er det ikke særlig givende for éns personlige drive eller motivation«.
»I virkeligheden er det jo så svært at lave en god film, en god scene eller godt tv. Det er sgu lidt et mirakel, hver gang noget lykkes. Derfor skal man elske processen. Selvfølgelig er det fantastisk, hvis folk ser det, og det bliver vel modtaget, men man kan ikke gøre noget ved det«.
’Høst’ får premiere på DR 9. oktober.