Noah Carter tager på turné – besøger 10 danske byer

Noah Carter tager på turné – besøger 10 danske byer
Noah Carter. (Foto: Oli Zaza)

Noah Carter tager sit fremragende nye album med på turné.

Til foråret lægger den danske rapper vejen forbi 10 danske byer. Turnéen skydes i gang 1. april på Skråen i Aalborg og rundes af en måned senere i Poolen i hjembyen København.

Det bliver Noah Carters første turné siden 2024. Dengang gæstede han blandt andet Store Vega, hvor han ifølge Soundvenues anmelder leverede »en både overbevisende og overraskende koncert«.

Dengang havde Noah Carter netop udgivet sit første dansksprogede album, ‘Noahs ark’. Siden da er der kommet to mere til: ‘Guld&grønne’ og ‘Noahs ark II’.

Sidstnævnte udkom i starten af oktober og modtog fem stjerner af Soundvenues anmelder, som kaldte det »et stærkt og alsidigt dansksproget album«, der viser, hvor stærk Noah Carters formel er blevet.

Billetsalget til turnéen starter på fredag 30. oktober klokken 10.00.

Noah Carter 2027:
1. april: Aalborg, Skråen
2. april: Train, Aarhus
3. april: Kolding, Godset
9. april: Odense, Posten
10. april: Holbæk, Musikhuset Elværket
16. april: Esbjerg, Tobakken
22. april: Sønderborg, Sønderborghus
23. april: Herning, Fermaten
24. april: Roskilde, Gimle
1. maj: København, Poolen

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af