TRACK. Fra Aqua, Infernal og Whigfield til DJ Encore, Barcode Brothers og Safri Duo – og mange, mange, mange flere – har Danmark ydet et uvurderligt bidrag til den fjerne afkrog af musikhistorien, som eurodance okkuperer.
Derfor er det da også på tide, at en ny generation af danske musikere tager arven op og med videre ind i fremtiden. Og hvem ellers, hvis ikke Søn-forsangeren Kristoffer Jessen, som i år har fået sit helt store, folkelige gennembrud?
Først med Søns til dato bedste og mest tilgængelige album og sidenhen som et af de få lyspunkter i Simon Kvamms dybt fjollede tv-program (et sted derimellem var der også et Rasmus Seebach-samarbejde…).
Her gælder det dog Jessens andet projekt, Slush Eyes, som han har sammen med produceren Mikkel Wonsbek, og som fortjener at blive Jessens næste store succes.
På mange måder var eurodance – med sin forkærlighed for meningsløse og uidiomatiske tekster – måske den oprindelige brainrot-musik, og det aspekt af genren er fuldkommen intakt på den sodavandsboblende ‘Moon Walk (Tissemyresangen)’.
»Føler mig helt miniature / Har det som en tissemyre / Under din moonboot«, synger Jessen med sin lattergaspatron af en stemme, mens de uimodståelige electrobeats pumper insisterende afsted mod et eksplosivt klimaks, og de sukrede synthesizere drypper ud over sangen som en tyk, klistret glasur.
»Jeg går rundt med dig på mine skuldre / Til det gør ond i mine lårmuskler / Prøver at moonwalk’, men det svært / Når man har en krop oven på sin krop«, lyder det videre, og er man i tvivl om, hvordan det helt konkret ser ud, kan man bare tjekke videoen.
I alle de bedste eurodance-sange gemmer der sig en følelsesmæssig kerne bag den gakkede tyggegummilyd. Således også her, hvor det aparte billedsprog ikke skygger for, at følelsen af at være konstant tynget af mindet om et forlist forhold faktisk er oprigtigt rørende.
Til dig, der kan lide: Aqua. At moonwalke. Brainrot. At have sukkerchok.