Chokerende exit kan blive det sidste søm i superhelteæraens ligkiste

KOMMENTAR. Han blev taget imod, som var han selv en af de superhelte, de hyrede ham til at stå i spidsen for.

Da James Gunn blev ansat som kreative leder af DC Studios i 2022, virkede ’Guardians of the Galaxy’- og ’Peacemaker’-instruktøren som det perfekte valg til – sammen med sin mere økonomi/ledelsesfokuserede makker Peter Safran – at redde en franchise, som aldrig havde nået konkurrenten Marvel til sokkeholderne.

Gunn og Safran skulle være DC’s svar på Kevin Feige, Marvels mastermind, der sikrede den røde tråd i det intrikate farverige univers på tværs af utallige film og serier.

Her fire år efter synes jeg godt, man kan sige, at duoen har bestået deres grunduddannelse – om end ikke med glans. Gunns egen hæderlige ’Superman’ fik DC tilbage på landkortet med charme og nærvær i kontrast til Zack Snyders ulideligt dystre højtidelighed og blev en nogenlunde succes. Derpå fulgte den dyre ’Supergirl’, som floppede fælt på alle parametre, mens horrorsatsningen ’Clayface’ er blevet en moderat succes hos både publikum og kritikere.

På seriefronten var ’Lanterns’ det friske take på en superhelteserie, vi havde sukket efter i årevis, tilmed med én af de mest latterliggjorte DC-helte i centrum, Den Grønne Lanterne.

Gunn og Safrans output var ikke perfekt, men det føltes, som om de var på rette kurs, som om der endelig var en samlet vision for franchisen både af ægte kærlighed. Det føltes også, som om de først lige var begyndt.

Nu er det imidlertid allerede slut. James Gunn og Peter Safran er på chokerende vis fortid som DC’s bannerførere.

Officielt er deres exit ganske frivillig. Men det er tilsyneladende langt fra den fulde historie.

Gnidninger efter fusion

I en pressemeddelelse støtter Gunn og Safran deres afløser og glæder sig til at fortsætte arbejde med de DC-projekter, de stadig står til at skulle lave, først og fremmest den næste ’Superman’-film, ’Man of Tomorrow’, som allerede er optaget, og som Gunn instruerer.

På sociale medier har Gunn desuden forklaret, at stillingen var et drømmejob, men at de fire år også har været en prøvelse. »Jeg kan ikke lide jobbets til tider corporate natur«, skriver han og forklarer, at han med sit ADHD-hyperfokus har haft svært ved som chef at dele sin tid mellem de projekter, han virkelig brænder for, og dem, han er mindre passioneret omkring.

På overfladen lyder det altså som kunstneren, der er blevet kvalt i chefjobbets bureaukrati og forpligtelser, men ifølge The Hollywood Reporter er virkeligheden mere broget.

Ifølge det velansete branchemedies kilder er Gunn og Safran nemlig blevet fyret af ledelsen af det nye selskab Skydance, som for nylig har opkøbt filmstudiet Warner Bros., som DC altså hidtil havde hørt ind under.

Mediet beretter, at gnidningerne især opstod, da Gunn og Safran fik at vide, at de ikke længere skulle rapportere direkte til den allerøverste ledelse, som i Skydance er milliardæren og filmproduceren David Ellison. Det havde de gjort i det gamle Warner under tidligere CEO David Zaslav. I stedet skulle de nu stå til ansvar over for Skydances filmchefer Josh Greenstein og Dana Goldberg.

Kilder beretter til The Hollywood Reporter, at David Ellison faktisk slet ikke ønskede, at DC-duoen skulle rapportere til ham direkte. Samtidig var Skydance-toppen efter sigende ikke imponeret over indtjeningen på de DC-projekter, Gunn og Safran havde søsat.

Fra kristne film til DC-frelser

Derfor kan den lettelse, man sporer i James Gunns opslag, stadig være oprigtig nok, som en kilde også bemærker til The Hollywood Reporter.

Som filmfan kan man da også sagtens glæde sig over, at den brillante instruktør nu bliver sat fri til at skabe alle mulige former for forhåbentligt fremragende film i fremtiden.

Samtidig skal afløseren selvfølgelig have en chance. Og hvem er så det?

Han hedder Jeremy Latcham og var en central spiller hos Marvel fra gennembruddet med ’Iron Man’ i 2008, til sidst som maestro Kevin Feiges højre hånd. Han var en af fortalerne for at hyre den dengang relativt upåagtede Gunn til at instruere den første ’Guardians of the Galaxy’.

De seneste år har Latcham arbejdet som uafhængig producer fra Texas, hvor han bor, og især fokuseret på at facilitere trosbaserede film og serier som Bibel-fortællingen ’House of David’, der er i tråd med hans egen stærke kristne tro. Ifølge The Hollywood Reporters kilder står han for en mere konventionel bred smag, som passer bedre til David Ellisons sigte end James Gunns ironi, provokation og voldsfokus.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, men der er alligevel grund til nedslåede miner både på DC og den originale amerikanske films vegne.

Hvad angår DC, er bortskaffelsen af Gunn og Safrans alt andet lige et kæmpe tilbageslag for den følelse af en samlet vision, der har spiret i superheltefranchisen siden 2022.

Duoen har stået for kant, humor, mod og charme, og uanset hvad Latcham-æraen bringer, tager det tid for et nyt regime at sætte sit præg i det omstændelige filmapparat. DC-fans står uundgåeligt over for endnu en turbulent periode. De har nærmest aldrig prøvet andet …

To visionære chefduoer er færdige

En sådan turbulens er særligt problematisk på et tidspunkt, hvor superheltenes magi for længst er aftaget. Marvel håber, at den kommende ’Avengers: Doomsday’ kan ændre udviklingen, som ellers entydigt viser, at interessen for de kappeklædte helte er for nedadgående.

Det forestående skifte hos DC kan selvfølgelig også blive det, der modvirker den nedadgående spiral, men jeg gætter på, at der er større chancer for det modsatte. Når DC nu igen vakler og skal tilpasse sig en ny topchefs luner, kan det meget vel ende som sidste søm i superhelteæraens ligkiste. Hvilket nogle vil begræde, andre tiljuble.

Også superhelteskeptikere må dog kigge bekymret til, mens David Ellison udstikker vejen for sit nye megafirma. Ellison – hvis far Larry Ellison er en af klodens rigeste – var for få år siden en middelproducer i Hollywood, før han med farmands hjælp opkøbte to hæderkronede studier, først Paramount og så Warner.

Hurtigt efter opkøbet af Warner blev filmcheferne Mike De Luca og Pam Abdy verfet ud af biksen. De stod ellers om nogen for villigheden til at satse stort og dyrt på stærke instruktørstemmer og originale film, hvilket både førte til kommercielle triumfer som ’Sinners’, Oscar-vindere som ’One Battle After Another’ og katastrofer som ’Digger’.

Ellison og Skydance har som led i Warner-fusionen forpligtet sig til at producere hele 30 film om året, men det store spørgsmål er selvfølgelig hvilke film. Fyringen af De Luca, Abdy og nu altså også Gunn og Safran peger i retning af en mere strømlinet forretning, der med brede og såkaldt ”sikre” projekter skal give grønne tal på en bundlinje i øvrigt hæmmet af en gigantisk gæld.

Men Hollywood udvikler sig jo kun, også kommercielt, hvis nogen tør tage chancer.

Måske er det unfair at male dommedagsscenarier, før vi om fire-fem år har set, hvad Skydance egentlig vil og kan på filmfronten, heriblandt i superheltesfæren.

Men de første store udskiftninger på chefgangen er og bliver alarmerende.

Og for DC-fans vil James Gunns kommende Superman-opfølger ’Man of Tomorrow’ måske mest af alt føles som et vemodigt farvel til en mand af fortiden.

Fremtiden? Den ser mildest talt usikker ud.