Robert Pattinsons tre bedste film sender et røgsignal om, hvilken James Bond han kan blive

Robert Pattinson er en alsidig herre, men hans bedste film fremhæver alligevel en ganske bestemt side af hans talent. Hvis han tager dét med ind i sin kommende glansrolle, har vi en meget anderledes 007 i vente.
Robert Pattinsons tre bedste film sender et røgsignal om, hvilken James Bond han kan blive
'Good Time'. (Foto: PR)

Robert Pattinson kan spille mange forskellige ting.

Fra blød, forfjamsket museumsdirektør i ’The Drama’ til iskold forretningsmand i ’Cosmopolis’. Fra ublu udenomsknaldende ægtemand i ’Die, My Love’ til blond skurk i den kommende ’Dune’. Fra mørkets ridder til elegant britisk spion (!) i ’Tenet’.

Alligevel løber der en rød tråd gennem hans bedste præstationer og film, som alligevel vidner om, hvad hans største styrke er som skuespiller. Og det skal blive interessant at se, om hans kommende James Bond læner sig ind i de kvaliteter. Det vil nemlig være et markant brud med 007-figuren, som vi kender ham.

Robert Pattinson har hidtil været allerbedst, når han har spillet usikre, desperate typer, der lider under, at de ikke er helt så kloge, som de selv tror. Opportunister, der klodset zigzaggende ender steder, hvor de ikke kan bunde, selvom de foregiver at have mere styr på tingene end alle omkring dem. Ofte også til komisk effekt.

Muligvis er det den type meget uperfekte roller, Pattinson aktivt har opsøgt i kølvandet på sin ’Twilight’-berømmelse. Roller, hvor han får lov at være weird, skæv, sjov, uforudsigelig. Og han kan selvfølgelig også meget andet end det.

Men selvom Pattinson bestemt kan være smuk, elegant og iskold – klassiske Bond-dyder – er han altså som regel mest interessant, når han besjæler karakterer, der ikke har totalt fod på situationen.

Robert Pattinson giver en forsmag på sin kommende rolle som James Bond. (Foto: Amazon MGM)

Tør manuskriptforfatter Steve Knight og instruktør Denis Villeneuve dyrke de sider af Pattinsons James Bond? Har vi en mere famlende 007 i vente, som ikke altid er i kontrol, og som mere end de tidligere udgaver fremstår som en brillant, men socialt akavet outsider? Daniel Craig præsenterede en Bond, der var mere brutal end elegantier, og som havde ar på sjælen. Måske er Pattinsons Bond typen, der føler og famler sig frem, og som er svær at greje for omgivelserne.

I hvert fald er det sådan, Pattinson er blevet brugt allerbedst de seneste år, om end i varierende aftapninger.

Man kan diskutere, hvad der er den britiske skuespillers bedste præstationer i karrieren, men her er de tre bedste film, han har medvirket i, og som er de alternative indie-produktioner, han for alvor vil blive husket for på siden af de store blockbusters og franchises.

Som regel går de bedste film og de mest mindeværdige præstationer da også hånd i hånd, og jeg vil da gerne vove den påstand, at Robert Pattinson aldrig har været bedre end i denne trio af uforglemmelige pletskud:

’Primetime’

Lad os starte med den mest aktuelle. For midt i hele Bond-hurlumhejet landede en ny Robert Pattinson-film i de danske biografer for en kort bemærkning – den går kun en uges tid.

I ’Primetime’ spiller han den berømte og berygtede amerikanske tv-vært Chris Hansen, som stod i spidsen for det berømte og berygtede NBC-program ’To Catch a Predator’, der lokkede pædofile ud af busken og anholdt dem under stor dramatik for rullende kameraer.

‘Primetime’. (Foto: A24)

Filmen instrueret af Lance Oppenheim – der sammen med Nathan Fielder også står bag den biografaktuelle sensation ’You Can See Everything’ – er dog ikke, som biopics er flest. Det er et mørkt, paranoidt stemningstrip om en mand, der maskerer sine egne usikkerheder og svagheder bag en ulidelig selvfedme og kynisk drift efter succes.

Pattinson formidler brillant de små revner i den glatpolerede værtsfacade, så man på original vis fornemmer både menneskeligheden og en næsten dyrisk ondskab. Det er en til tider manieret præstation, men det tjener formålet og fortællingen, og sammen med Oppenheims fragmenterede stil er det Pattinsons fortjeneste, at man ikke kan lukke øjnene for det trafikuheld af et menneske, Chris Hansen fremstilles som.

Kan ses i biografen den kommende uge.

’Good Time’

Efter enden på sit vampyrliv havde Robert Pattinson vist sin villighed til at gå egne veje og udse sig filmverdenens mest idiosynkratiske auteurs med blandt andet David Cronenberg-filmene ’Cosmopolis’ og ’Maps to the Stars’ og Werner Herzogs ’Queen of the Desert’.

Men det var først med ’Good Time’, at skuespillerens ærgerrighed efter det alternative gik op i en højere enhed med en kunstnerisk stemme på toppen af sit game.

Pattinson er kendt for at være ekstremt opsøgende i sine instruktørsamarbejder og for at være proaktiv i forhold til at opdage de mest spændende nye filmstemmer. For eksempel kontaktede han danske Christian Tafdrup efter at have set ’Speak No Evil’.

Han fik således også kontakt til brødrene Josh og Benny Safdie på det helt rette tidspunkt. Med ’Good Time’ fik Safdie’erne det store gennembrud med deres karakteristiske frenetiske og melankolske spændingsfilm om desperadoer i New York, der siden kulminerede med ’Uncut Gems’.

Robert Pattinson i ‘Good Time’.

Robert Pattinson spiller den pressede småforbryder Connie, der hiver sin evnesvage bror Nick med til et helt igennem uigennemtænkt bankrøveri, der da også kører af sporet. Resten af filmen er et hektisk mareridtsdøgn, der blandt andet udspiller sig i det Rikers-fængsel, hvor Pattinson insisterede på at komme på besøg, før optagelserne skulle gå i gang.

Pattinson bringer sitrende energi til Connie-karakteren, der måske nok er street wise, men også tager utroligt dumme livsbeslutninger. En taber, der drømmer om mere, men hvis uformåen bringer dem, han holder af, i fare.

Igen viser Pattinson, at han som få kan få det sårede dyr frem i mennesker, som man ellers kunne have svært ved at mønstre sympati for.

Kan ses på Filmstriben, Grand Hjemmebio, Blockbuster og Apple TV.                .

’The Lighthouse’

Som med ’Good Time’ ramte Robert Pattinson med ’The Lighthouse’ den helt rigtige instruktør på det helt rigtige tidspunkt.

’The Witch’- og ’The Northman’-instruktør Robert Eggers har faktisk endnu ikke været bedre end i dette bizarre, men helt igennem uimodståelige kammerspil om to fyrbødere i New England i 1890.

Pattinson spiller den unge Winslow, der skal assistere Willem Dafoes Thomas i fyrtårnet på den isolerede golde klippeø over fire uger, mens havet og vinden rusker udenfor. Winslow har sine egne ambitioner, men Thomas giver ikke sådan afkald på sine privilegier, og det eskalerer i det rene druk og galskab.

‘The Lighthouse’.

Her viser Pattinson for alvor en komplet uforfængelighed som en karakter, der får sin afføring i hovedet og i det hele taget sejler rundt. Han spiller først underkuet, og så viser han sin udspekulerede side, inden vanviddet tager over. Og skuespilleren er en fornøjelse at følge fra ende til surrealistisk anden.

Pattinson gik method på den og var spritstiv under optagelserne, og hans hanekamp med Willem Dafoe er lige så seværdig, som den er sjov og til tider frastødende.

Også her understreger den kommende Bond, at han er allerbedst som usle mandslinge, der bag en nogenlunde pæn facade er styret af undertrykte menneskelige drifter.

Kan det mon bruges i majestætens tjeneste?

Kan ses på Blockbuster, Viaplay og Apple TV

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af