Zap Mama – yayo
Zap Mama kalder sit seneste og 5. værk, “Ancestry in Progress”, for en oplevelse i global lyd. Det skulle testes i levende live tirsdag aften i lille Vega. En halvfyldt sal fik næsten to timers musikalsk rystetur og rundrejse med Zap Mama og orkester – trommer, bas, guitar/percussion, dj, keys, percussion/vokal og tre drevne korsangerinder, hvoraf den ene yderligere udmærkede sig på fortræffelig gulvbas.
En besætning, der havde syngende og spillende deltagere fra lande som Sydafrika, Congo, Belgien, USA, Senegal og såmænd også Danmark. Ja, den habile bassist hos Zap Mamas hedder Ida Nielsen. Hun og især trommeslageren udmærkede sig blandt de ikke-syngende. Derudover var dj’en, der i løbet koncerten formåede at flyde mere og mere ind i lydtæppet, en oplevelse der kunne nikkes anerkendende til.
Det var immervæk det vokale væsen der indprentede sig mest markant ved koncerten. Marie Daulne ankom som en opspændt syv-kæmper-kvinde med en Cleopatra-lignende håropsætning.
Det kunne registreres meget tydeligt fra start, at Marie Daulne har fundet væsentlig musikalsk inspiration hos Erykah Badu – Daulne var med i Badus band på hendes USA-tour sidste år. Daulnes sceneopstilling, og ageren i form af sampling og en kreativ interaktion med dj’en er elementer, som hun har forfinet via sit samarbejde med Badu.
Ud over Cleopatra-hårpragten var Daulne iført et folkloristisk futuristisk kostume, der efter 3 numre blev afløst af en mere dansevenlig dragt. Herefter virkede salen varm nok til mere dans og publikums-pingpong, der mest blev udtrykt gennem et “Yayo” – den korte Congo-version af “Make some noise”.
Højdepunkterne var desværre for få til at gøre koncerten til en svimlende begivenhed. Kunne orkestret have skildret hvilke kunstneriske og genremæssige spring og bevægelser Zap Mama er i færd med at foretage, var det nærmest også for meget af det gode. Men koncerten blev et spredt konglomerat af Daulnes bagkatalog uden hypereffektive sus fra de første udgivelser.
Koncerten gav momentvis fortræffelige smagsprøver på Daulnes eminente egenskaber i form af polyrytmisk vokal-spagat. Men det er som om, at der skal hankes op i visse kanter af orkestret.
Finder Zap Mama formlen ligger grundsubstanserne klar – det blev bevist ved aftenens højdepunkt “Bandy Bandy” – et umanerligt smukt kor og en ditto sanger, samt et velslebent groove twistet med effektive spin fra dj’en.