VIBRATION 04: Virak – de skulle lige igang

I et ikke ligefrem overrendt Studenterhuset åbnede trioen Virak Vibration festivalen i Aalborg. Men efterhånden som bandet spillede sig varme, forsvandt bunken af den glimrende compilation cd, som de første 50 tilhørere får stukket i hånden ved hver koncert.

Virak lagde svagt ud. Både i lydstyrke og rent nummermæssigt. Minimalistisk var det bygget op med sagte guitar, inden bassen og til sidst trommerne kom med. En knap så spændende triviel omgang postrock uden vokal, og kontakten til publikum fra band var ikke eksisterende.

Så blev det straks bedre, da den høje guitarist fandt hen til mikrofonen og sagte satte tekst til melodierne. Klokkespil, keyboard og melodika blev taget i brug og skabte mere tyngde i lyden. Distortionpedalen blev oftere trykket i bund, og vokalen gik en tak op i styrke. Den ligeså høje bassist havde et par heldige hænder med at dominere passager i numrene, og den skaldede trommeslager udfoldede sin opfindsomhed og udnyttede hele trommesættet på glimrende vis.

Når bandet var ved at sætte fødderne i dødvandet, spillede de sig elegant væk fra det igen med de slæbende numre, der var bedst i den sidste halvdel af de 46 minutter, det tog at varme op for Salvatore. En rejse det norske band i øvrigt godt kunne have sparet sig, da folk ligeså stille sivede, og blot tre mennesker (Virak) forsøgte at klappe dem ind på scenen igen. Syv stod passivt langs væggene og to lå med hinanden i armene midt på gulvet. Ekstranumrene kom aldrig.