L.O.C.

Efter få sekunder snerrer L.O.C. og »råber fuck jeres mønter alt man kan købe for dem / mens jeg har så travlt med at dø for dem«. Et symbolsk paradoks for stodderen fra Aarhus V, der med konsekvent afstandtagen fra konformiteten jagter succesen på ny.

Den selvdestruktive mand bærer stadig smerten for de fortabte sjæle i nattelivet: Misbrugerne, pigerne uden selvværd og de dumme svin, der udnytter dem. Det er skæbnesvangert og bevidst provokerende, hvad kongerigets største rapper spytter ud af sin beskidte kæft, som når han udbryder: »Jeg kommer i dit hjerte / jeg kommer pik i dit fucking hjerte«.

Albummet rammer midt i hjertekulen på fanbasen, og L.O.C. er langt fra løbet tør for energi, men holder hiphopfolket i armslængde og byder næppe nye fans til med sine indadvendte og ofte platte beretninger om underverden og underliv.

Læs også: Her er 22 koncerter du skal opleve i januar

‘Sakrilegium’ er indspillet med trommer og guitar og er derfor sat op til kommende koncerter. Stemningen holdes i det dekadente univers, men med Esben Thornhal som ny mand i producerstolen bevæger den musikalske udvikling sig væk fra poppens brede boulevard, som den sænkede mercer kørte stærkt ned ad på ‘Libertiner’.

De bedste numre, ‘1. klasse’, ‘Paradis brænder’ og særligt ‘Dit hjerte’, er medrivende, mens det på resten af albummet virker forregnet at dedikere albummets trommespor til den kommende turné. Det går udover progression og helhed på ‘Sakrilegium’, der starter svagt, slutter kedeligt og dermed lukker sig om sig selv.

Nok genopfindes L.O.C. (musikalsk) på den anden side af en årelang klubaften, men albummet har for mange tømmermænd til at måle sig med fordums bedrifter.