Flight of the Conchords – to skidesjove timer
Der var lagt op til sjov og spas, da den new zealandske crazy-comedy-duo Bret McKenzie og Jemaine Clement aka Flight of the Conchords gæstede en propfyldt Falconer Salen med deres show, der på glimrende vis miksede deres komiske sange med andre gakkede og vanvittige indslag. Jeg kan i hvert fald ikke mindes, hvornår jeg sidst har grinet så voldsomt.
Først stod den på opvarmning ved den amerikanske stand-upper Arj Barker, der spiller Bret og Jermaines ven Dave i den populære tv-serie. Barker leverede et rigtig sjovt kort sæt, der blandt andet kom forbi, hvorfor vi danskere har sendt Den Lille Havfrue til Japan, hvordan askeskyen kunne have fungeret som effektivt våben for Al-Qaeda og de problematiske aspekter omkring brugen af 3D-briller under biografture.
Efter en kort pause trådte aftenens to hovedpersoner ind på scenen badet i et grønt lys og iført firkantede papkasser på hovederne. Der blev lagt ud med ‘Robots’, der til taktfast klappen fra publikum proklamerede at »The humans are dead«, hvilket fungerede som en aldeles munter begyndelse på en skør aften.
Mellem sangene underholdt den muntre duo blandt andet med anekdoter fra deres hårde liv ‘on the road’, heriblandt om de mange fristelser de dagligt udsættes for såsom gratis muffins og høfeberpiller, og så fik de også lige på genial vis sneget historien om »a passed out groupie with at goldfish in her ass« ind. De genreforvirrede sange blev leveret med skiftende instrumenteringer, der blandt andet talte en elektrisk harpsichord, et miniatureklaver og masser af andre mere eller mindre obskure instrumenter. Ofte blev duoen akkompagneret af tredjemanden Nigel, der overbevisende betjente et sandt væld af instrumenter, og det skete kun et par gange undervejs, at timingen kiksede en smule, eller at en joke faldt lidt til jorden.
Blandt de mange højdepunkter var fortællingen om ‘Albi the Racist Dragon’, der heldigvis ender med at blive ven med en lille albansk dreng, en overlegen udgave af Bowie-pastichen ‘Bowie’, der i løbet af få minutter kommer omkring en god del af Bowies mange musikalske perioder, inden det ordinære sæt sluttede med en fantastisk udgave af ‘Too Many Dicks (On The Dance Floor)’, der resulterede i et minirave, hvor salens stående publikum slutteligt blev badet i stroboskoplys.
Efter taktfast klappen og trampen vendte duoen dog hurtigt tilbage til scenen, hvor de blandt andet leverede en fantastisk morsom udgave af ‘Sugalumbs’, der endte med, at Bret McKenzie sprang ned blandt publikum, greb en kvindens kamera og derpå fotograferede sine egne, Jemaines, Nigels og sågar roadiens ‘sugalumbs’ i mere eller mindre upassende positurer. Efter to skidesjove timer i selskab med Bret og Jemaine med venner, kunne jeg gå ud i natten med et stort smil over læberne og følelsen af at have overværet en af verdens pt. sjoveste acts ramme topformen.
