Reptile & Retard – vanvittigt oneman-show

Et kort øjeblik var jeg bange for, at Reptile & Retard ikke ville leve op til deres formidable koncertry. Den berygtede duo gjorde ikke megen figur af sig selv under koncertens første kvarter, og uden pladeudgivelser at falde tilbage på lugtede bandets optræden lidt af fis i en hornlygte. Men der var heldigvis tale om stilhed før stormen, og jeg fortryder, at jeg nogensinde overvejede at kalde Reptile & Retard for kedelige.

Efter en sløj start gik den altoverskyggende forsanger Mads Damsgaard nemlig fuldstændigt amok, og han tilbragte den resterende del af koncerten hos det feststemte publikum, som tog imod ham med åbne arme – stående oven på menneskemængden leverede han lige så gode vokalpræstationer som med fødderne plantet solidt på scenen. Selvom fokus røg fra musikken og over på den karismatiske hårbold, gav det ævred et herligt twist, når den hyperaktive mand kravlede op i lystårnene, kastede mikrofonstativet ud til publikum og sluttede af med at smide det meste af tøjet i samme retning.

I takt med at tøjet forsvandt steg temperaturen i den våde telt, og den synthinficerede electrorock bankede uforstyrret hen over hovederne på Damsgaards disciple, som tog imod den vanvittige prædikant med åbne arme og massiv fistpumping. Man kunne beskylde bandet for at være anonyme i forhold til forsangeren, men omvendt spillede de deres musik og rolle som anker for den flyvske mikrofonholder bundsolidt.

»I feel kinda major«, skreg den maniske Damsgaard til den psykotiske masse foran scenen med henvisning Spot Festivals upcoming-natur. Og på trods af, at elektrorockerne ikke har udgivet så meget som en single, er det et uomstrideligt faktum, at bandet var ‘major’ i publikums øjne. Reptile & Retard kom stærkt igen og leverede en sindssyg og mindeværdig koncert, som godt nok var et udpræget one-man show, men et heftigt ét af slagsen.