Janelle Mónae – indbegrebet af cool
Janelle Mónae er skræmmende professionel. Fra bandets knivskarpe lyd til den perfekte vokal, de charmerende dansetrin og det fjollede performance-agtige sceneshow. Hun og bandet startede i femte gear søndag eftermiddag med deres veloplagte fremtids-retro-soul efter en teatralsk introduktion, der dog nok var lige i overkanten af hvad Ms. Mónae kan bære.
Måske netop på grund af den høje professionalisme blev det hele til tider for kontrolleret og hendes karakter en smule for påtaget. At hendes talent og potentiale er enormt er på ingen måde til diskussion, ligesom hendes cool, androgyne stil er en befrielse. ‘Cold War’ og ‘Tight Rope’ fungerede upåklageligt med først nævntes fine hook og sidstnævntes hjernedødt smittende funk, men det lidt uinspirerede cover af ‘I Want You Back’ – hvor godt det end lyder – spillede til gengæld ikke rigtigt anden rolle end at repræsentere en af grundpillerne i Mónaes musikalske fundament.
Lidt mere kant kom der, når der gik mere Hendrix end Soul Train i den på ‘Mushrooms and Roses’, og den fænomenale guitarist med Ramones-hår fik lov at syre igennem. Det skød den sidste del af koncerten i gang, hvor tøjlerne blev sluppet, og sceneshowet med 60’er-agtige catwomen og hurtige fodtrin blev mere behageligt fjollet end påtaget arty.
Symbolsk sneg Prince sig ind på scenen og iklædte Mónae en kappe, så ingen kunne være i tvivl om, hvem han har tænkt sig at efterlade tronen til. En mere intim ramme havde måske fået hende til at sænke paraderne mere, og den halvtomme koncertplads med Prince-fans i alle aldre in mente var eftermiddagens præstation fra morgendagens superstjerne mere end godkendt.
