‘BoJack Horseman’ sæson 5: Virtuost afsnit beviser, at Netflix’ hesteserie stadig har den
Da jeg var ung, så jeg min fremtid som en opadgående kurve. Jeg havde lige tilbagelagt distancen fra savlende baby til fuldt operationel voksen på blot 15-20 år, så det var svært at forestille sig, at fremtiden ikke ville byde på meget mere personlig udvikling. Og det gjorde den da også.
Men det ville være løgn at sige, at kurven ikke er fladet noget ud siden da.
På vej ind i 40’erne ligner fremtiden faktisk mere en cirkel. Som ung havde jeg en tyrkertro på, at jeg kunne forbedre og udvikle mig selv. Nu føles det, som om jeg bliver ved med at begå variationer af de samme fejl. Og fejre variationer af de samme succeser.
Jeg har det med andre ord præcis som stort set alle karaktererne i sæson 5 af ’Bojack Horseman’.
Hovedpersonen selv har fået en ny hovedrolle i en krimiserie produceret af websitet Whattimeisitrightnow.com (!), men kæmper både med sit ego og sit misbrug af alkohol og piller. Glimt af håb om bedring afløses af tilbagefald og desillusion. Alt er ved det gamle for 90’er-vraget BoJack Horseman.
Fastlåsheden understreges i seriens andre handlingstråde.
Tydeligst i episoden ’Mr. Peanutbutter’s Boos’, der kaster et kalejdoskopisk blik på den glade tv-hunds kærlighedsliv, hvor han gang på gang er faldet for den samme slags kvinder og har fremmedgjort dem på samme måde. Og både Todd, Diane og Princess Carolyn løber igen-igen panden mod deres egne begrænsninger og uklare prioriteter.
Man kan sige, at sæson 5 af ’BoJack Horseman’ er mere af det samme. Man kan også sige, at den bevidst gør gentagelsestvangen til sit tema.
I den fuldstændig virtuose ’Free Churro’, en slags animeret teatermonolog (!), holder Horseman begravelsestale for sin mor. Faste seere vil vide, at hende havde han et mildt sagt kompliceret forhold til. Gennem 20 voldsomt velskrevne minutter cirkler han om det traume, det er at være uelsket, og mere end antyder, hvordan det har forkrøblet ham som menneske og dømt ham til at lave de samme fejl igen og igen.
I ’The Amelia Earhart Story’ er det Princess Carolyn, der må en tur ned ad barndommens gade.
Hendes livshistorie viser sig at være et eksempel på en brudt cirkel, fra en barndom som tyende på en rig families mansion til en glamourøs voksentilværelse som succesfuld agent i Hollywoo. Alligevel må hun tilbage til North Carolina for at nå sit næste livsmål, nemlig at adoptere. Fortiden vil ikke give slip.
Det er alt sammen elegant og skarpt leveret, og episoder som ’Free Churro’ beviser, at seriens forfattere langt fra er løbet tør for idéer. Men dramatisk er det hele set før.
Især ’BoJack Horseman’s første to sæsoner var et blændende karakterstudie, der tegnede et portræt af en kompleks, på én gang frastødende og sympatisk hovedperson gennem en lang række op- og nedture. Senere sæsoner har udbygget billedet af BoJack, men det væsentligste, der var at sige om ham, blev sagt i de første to sæsoner.
Men hvis seriens karakterer ikke rigtig udvikler sig, så gør verden omkring dem heldigvis. Nogle af seriens sjoveste plottråde tager afsæt i brandvarme emner som #metoo og #onepercent. Som da aseksuelle Todd bygger sexrobotten Henry Fondle for at gøre sin ikke-aseksuelle kæreste glad, og robotten ad omveje bliver direktør for Whattimeisitrightnow.com. De verdensfjerne slipsedrenge på direktionsgangen elsker hans jævne frisprog og virile maskulinitet.
En tid går det godt, Henrys præprogrammerede dirty talk opfattes som guldkorn fra en forretningsguru. Men til sidst bliver det alligevel for meget for firmaets kvindelige ansatte. Sexrobotten får sparket og tager en stor del af firmaet med sig. Ude foran bygningen ruller en limousine op til fortovet, og indeni sidder en ny slipsedreng med en ny topstilling til Henry: »I’ve been following your career pretty closely, and I like what I see!« En gang direktør, altid direktør.
’BoJack Horseman’ har efterhånden været på skærmen så længe, at vi dårligt kan forvente udvikling. Snarere er det imponerende, at den stadig holder niveau.
Som sine karakterer har serien nået en moden alder, hvor lyse udsigter og brede horisonter er afløst af udtrådte stier og furer i gulvtæppet. Dens bedste øjeblikke er variationer over tidligere højdepunkter. Cirklen er sluttet, status er quo.
Men ved du hvad: Nogle gange er det også okay!
Måske er fremtiden for BoJack og alle os andre midaldrende idioter ikke nogen opadgående kurve. Måske er vores liv sat på skinner, der kører i ring. Men med lidt held har vi lagt skinnerne dér, hvor de nu engang ligger, fordi vi godt kunne lide omgivelserne og stoppene på vejen.
Og så er der jo ikke noget i vejen for at nyde endnu en rundtur, mens vi stadig kan.
Kort sagt:
Den fallerede tv-stjerne BoJack Horseman og hans brogede omgangskreds af sykofanter, hangarounds og rivaler tager endnu en tur rundt i manegen i seriens veloplagte femte sæson. Alt er ved det gamle, og det er på en måde hele pointen.
Læs også: Det skal du streame i oktober – True crime-comeback, ‘Mad Men’-stjernes soloserie og ventede gys