’Mit liv som luder’: De prostituerede er modige i TV 2-dokumentar – men hvor er mændene?
»Kom, knep, sut og smut«
En quickie var blandt de populære ydelser på Sussis menukort, da hun under luderaliaset Nickie Naughty stadig arbejdede i sexbranchen.
For Sussi var det, som for mange andre, en barn- og ungdom i misbrug, der dannede afsæt til prostitutionstilværelsen i voksenlivet. Hendes historie er hverken overraskende eller unik – men er den retvisende for hele miljøet, eller findes der mon også såkaldte ’lykkelige ludere’? I ny TV 2-dokumentarserie besøger Lisbeth Zornig tidligere og nuværende sexarbejdere i escort- og bordelbranchen for at finde svaret, som på en måde ligger lige for.
For ludere er selvfølgelig, som mennesker i almindelighed, forskellige. Det bør derfor ikke overraske, at Zornig, blandt de triste misbrugsskæbner, også finder selvstændige og tilfredse kvinder, der som ’Sofie Brandvarm’ drives af deres rene lyst til at dyrke sex for penge. Og hvilke penge! 2000 kroner for en halv times trekantssjov mellem lagnerne – det er altså noget mere, end denne fattigrøv af en journalist nogensinde kan håbe at tjene på en dag.
Men overrasker gør det nu nok alligevel. For ligesom Zornig er jeg, og de fleste andre, nok af den grundlæggende opfattelse, at der må være et eller andet helt galt med en kvinde, som så skødesløst sælger sin krop.
Den opfattelse affejes som sådan heller ikke helt i dokumentaren, der trods flere eksempler på såkaldte lykkelige ludere spinner mange røde tråde mellem misbrug, hurtige bekræftelsesfiks og verdens ældste erhverv.
Men trods tendenser trækker Zornig ikke nogen generaliserende konklusion eller morale ned over kvinderne, der, som de selvstændige individer de er, får lov at stritte i alle mulige retninger.
»Det mindste, man kan gøre, er sgu da at høre efter, hvad de siger«, siger Zornig og efterlever heldigvis sit eget udsagn. Belønningen kommer i form af en nuanceret fremstilling af en række kvinder, der alle – hvad end de stadig nyder eller retrospektivt fortryder – har interessante og velovervejede tanker om sexarbejdets tiltrækningskræft for givere såvel som modtagere.
Som de udsattes fortaler og udtalt skeptiker er debattør Lisbeth Zornig vel nok den perfekte mægler mellem os og kvinderne.
Alligevel nager tanken, om portrættet ikke havde været mere nærværende, hvis nu formidleren var skåret helt ud af billedet. Men det er måske bare mig, der efterhånden er blevet opflasket på for mange fede øjenhøjde-dokumentarer fra DR 3.
Jeg kan i hvert fald ikke lade være at sammenligne ’Mit liv som luder’ med ’En sugardaters fortælling’, der trods Gina Jacquelines hårdnakkede insisteren på forskellen mellem salg af sex og selskab behandler lignende tabuiserede dynamikker mellem købekvinder og købelystne mænd.
DR3-dokumentaren var gribende, fordi den fulgte og følte med sin unge hovedperson, der selv fremviste glæderne og (ofte ubevidst) sorgerne ved sit erhverv. Gina Jacqueline fremstod så kompleks – på én gang overraskende velovervejet og hovedløst selvdestruktiv – at jeg følte en kæmpe nysgerrig på at følge hendes videre færd. Samme nysgerrighed vækkes ikke af Zornigs escortkvinder, som til sammenligning fremstår lidt mere som public-service-stive fortalere for forskellige synspunkter end som komplekse individer.
Og så er der selvfølgelig den famøse elefant i lokalet. I DR3-dokumentaren så vi forbløffede til, mens det væltede ind med liderlige beskeder i Gina Jaquelines indbakke. Historien er den samme på TV 2: Kunderne vrimler til, og som Zornig – til egen forbløffelse – afslører, har hele 15 procent af alle mænd erfaring med købesex. 15 procent! Det er eddersparkeme mange mænd, som jeg ikke har nogen anelse om, hvem er.
Nu er kvinderne efterhånden ved flere lejligheder modigt trådt frem for at tale deres sag. Er det mon ikke snart blevet mændenes tur? Personligt ser jeg i hvert fald frem til dokumentarserien ’Mit liv som sexkøber’.
Kort sagt:
’Mit liv som luder’ giver et interessant og mangefacetteret indblik ind i en tabuiseret escort- og bordelbranche. Lisbeth Zornig er den perfekte, men måske overflødige mægler i en serie, som får denne anmelder til at sukke efter snart at høre mændenes og sexkøbernes side af sagen.
Anmeldt på baggrund af to afsnit.