‘The Stranger’: Netflix’ thrillerserie er nervepirrende – men karaktererne er marionetdukker
Blodet fra en halshugget alpaka flyder i gaderne, en splitternøgen teenager findes bevidstløs i et skovområde, og den lokale kriminalbetjent bliver sat på overarbejde med alt fra mord til personefterlysning hængende på kontorets opslagstavle.
I den unavngivne britiske by, som Netflix-serien ‘The Stranger’ udspiller sig i, flyder bægeret over med hemmeligheder, der alle synes forbundne på kryds og tværs.
Startskuddet til alle afsløringerne lyder, da familiefaren Adam Price (ja, det hedder han altså…) (Richard Armitage) deltager i en far-søn-fodboldkamp med sine to teenagedrenge. Her bliver han opsøgt af en fremmed, kasketklædt kvinde, som kender hans navn.
»Du behøvede ikke at blive hos hende, da hun fortalte dig, at hun var gravid«, spytter hun ud og uddyber: For to år siden fingerede Adams kone, Corrine (Dervla Kirwan), en graviditet, der førte en lige så falsk spontan abort med sig nogle måneder senere. Og nu hvor Corrine har løjet for ham, burde han måske også få taget en DNA-test på sine sønner. Før Adam når at reagere, sætter den fremmede kvinde i løb og efterlader ham som ét stort spørgsmålstegn.
Adam konfronterer Corrine, som ikke benægter, men foreslår, at de snakker om det senere – efterfulgt af en stikpille til Adam om, at han vist heller ikke altid har haft rent mel i posen. Men inden ægteparret for alvor når at tage hul på samtalen næste dag, forsvinder Corrine ud af den blå luft. Det eneste livstegn er en sms til Adam om, at hun har brug for plads.
Corrines forsvinden sætter gang i en lavine af hændelser og pudsige sammenfald i byen, og den fremmede kvinde, som opsøgte Adam, viser sig hurtigt at have en finger med i spillet, for intet snavs sniger sig forbi hendes næse.
Den ene nervepirrende cliffhanger afløser den næste og lader ens gætterier få frit løb. Hvordan udvælger den fremmede sine ofre? Hvilken forbindelse har de til hinanden? Hvor er Corrine? Og hvorfor ender alpakaen Louis sine dage med et afskåret hoved?
Forfatter Harlan Coben har skrevet den roman, thrillerserien er baseret på, og er selv involveret i serien, som leverer på spændingsbarometret. Men den er samtidig så bange for at komme til at kede sit publikum, at seriens uoverskuelige mængder plottråde i sidste ende spænder ben for karaktererne, der føles som personlighedsløse marionetdukker i en forhastet fortælling.
Tag for eksempel vores hovedperson, Adam, som render rundt med det samme zombie-forpinte ansigtsudtryk, lige fra den dag han støder på den fremmede kvinde. Det er klart, at han ikke er i hopla, når konen er forsvundet, og hans perfekte familieliv står til at klaske sammen som et sirligt opstillet korthus. Men på intet tidspunkt kommer vi under huden på ham. Han er intet andet end sin jagt på Corrine.
Det føles, som om forfatterne har haft alt for meget materiale til én sæson. Uden at afsløre for meget lugter seriens slutning også af utilfredsstillende og abrupte lappeløsninger.
Hvis ‘The Stranger’ skruede ned for tempoet og fordelte sine mange plottråde ud på et par ekstra sæsoner, ville vi ikke kun have fået et langt mere nuanceret persongalleri som resultat – der ville også have været plads til at få uddybet nogle potentielt interessante sidefortællinger.
Blandt andet dén om teenageren Olivia, som lider af en mystisk sygdom og er datter af en småskør – men dog ekstremt kærlig – politibetjent og en overbeskyttende mor. Ja, eller familien Prices snack-elskende guttermand af en nabo og kvarterets hormonelle teenagere. Den britiske bys hemmelighedskræmmeri savner simpelthen udfoldelse.
Kort sagt:
Hemmelighedsfulde ‘The Stranger’ får én til at sidde på kanten af sofaen. Karaktererne er til gengæld underbelyste