Ikonisk Britney Spears-optræden har forbindelse til ’Tiger King’ – og fans kan ikke få armene ned

Ikonisk Britney Spears-optræden har forbindelse til ’Tiger King’ – og fans kan ikke få armene ned
Britney Spears til MTV Video Music Awards i 2001. (Foto: Scott Gries/Getty Images)

’Tiger King’ er karantænetidens ultimative streaming-gave, der bliver ved med at give. Alverdens meme-mejerier malker Netflix-dokumentarserien for alt, den kan trække af excentriske vildkats-fanatikere, og vi labber det lystigt i os. Derfor vakte det da også stor lykke, da det gik op for ‘Tiger King’-entusiasterne i SoMe-sfæren, at en ældre ikonisk optræden med Britney Spears har vist sig at have en forbindelse til ’Tiger King’-universet.

Optrædenen, vi taler om, er den fra MTV Video Music Awards i 2001, hvor Britney leverer ’I’m a Slave 4 U’ med en lang albino-python om halsen flankeret af dyriske dansere. Showet begynder med, at Britney er spærret inde i et bur med en stor tiger og dens tæmmer, der er ingen ringere end Bhagavan ’Doc’ Antle.

Doc Antle er en af ’Tiger King’-universets mest mindeværdige karakterer – grundet alt fra hans showbiz-udlejning af store dyr til hans galoperende storhedsvanvid under safari-hatten og sexkult-lignende tilstande på vilddyrsfarmen.

Forfatter og podcast-vært Evan Ross Katz fangede forbindelsen mellem Britney Spears og Doc Antle og fandt tilmed et billede frem fra gemmerne af Antle og Britney før showet med teksten: »Ring til politiet«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Call the police.

Et opslag delt af Evan Ross Katz (@evanrosskatz) den

Men Britney Spears’ ’Tiger King’-forbindelser stopper ikke her. Ved MTV Video Music Awards året efter (i 2002) lader det nemlig til, at tigergalskaben går igen. Her findes nemlig et billede af Britney fra tilskuerrækkerne, hvor hun sidder ved siden af en kvinde, der umiskendeligt ligner Carole Baskin – ejeren af Big Cat Rescue alias Joe Exotics ærkefjende.

Det er ikke blevet bekræftet, hvorvidt det rent faktisk er Carole »Hey all you cool cats and kittens« Baskin, men det ligner unægteligt – lige fra hendes ansigt og hår til hendes topsmarte dyreprint-outfit. Måske Carole Baskin lige skulle sikre sig, at Britney ikke legede dyretæmmer igen?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af