Her er årets værste film – ifølge de internationale anmeldere

Her er årets værste film – ifølge de internationale anmeldere
'The Tax Collector'.

Traditionen tro har Metacritic – anmelder-sitet, der samler alle amerikanske filmanmeldelser og giver film en score fra 0 til 100 baseret på anmeldelserne – offentliggjort deres liste over årets værst anmeldte film.

Mange af de tvivlsomme fornøjelser er vi blevet skånet for i Danmark, men der er alligevel et par velkendte titler på listen: Nær toppen finder man blandt andet Netflix-fejlskuddet ‘The Last Days of American Crime’, der scorede bundkarakter her på sitet.

Der er også blevet plads til Shia LaBeoufs udskældte gangsterthriller ‘The Tax Collector’ samt ‘Doolittle’, der har Robert Downey Jr. i hans første rolle efter ‘Avengers’. Også anden del i fanfictionfænomenet ‘After’ med titlen ‘After We Collided’, der faktisk solgte en god sjat billetter i de danske biografer, er at finde på listen.

Listen giver også et fingerpeg om, hvilke film man skal gå i en stor bue uden om, når de får premiere i de danske biografer næste år: Blandt andet den Michael Bay-producerede corona-blockbuster ‘Songbird’.

Vil du hellere se noget af det bedste, året har budt på, har vi her på siden anbefalet både årets bedste spillefilm, dokumentar og serier samt årets bedste danske film og serier. Og har du brug for yderligere inspiration, kan du kaste dig over de internationale mediers favoritter.

Se den fulde liste over de værst anmeldte film på Metacritic herunder:

1. ‘Reality Queen’ – Metascore: 7
2. ‘Love, Weddings & Other Disasters’ – Metascore: 11
3. ‘After We Collided’ – Metascore: 14
4. ‘The Last Days of American Crime’ – Metascore: 15
5. ‘Mortal’ – Metascore: 20
6. ‘Blumhouse’s Fantasy Island’ – Metascore: 22
7. ‘The Babysitter: Killer Queen’ – Metascore: 22
8. ‘Buddy Games’ – Metascore: 22
9. ‘The Tax Collector’ – Metascore: 22
10. ‘The Very Excellent Mr. Dundee’ – Metascore: 24
11. ‘Survive the Night’ – Metascore: 26
12. ‘Shortcut’ – Metascore: 26
13. ‘Dolittle’ – Metascore: 26
14. ‘Songbird’ – Metascore: 27
15. ‘Endless’ – Metascore: 27

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af