‘After’: Fanfictionfænomen er et ærgerligt bud på en teenagefantasi anno 2019
Det startede med internetfanfiction om One Direction og især Harry Styles. Så videredigtede Anna Todd det til et bestsellerhit med 11 millioner solgte eksemplarer, hvor Styles har fået et punket look og forelsker sig i pigen Tessa.
Og nu er ’After’ så blevet til en film, hvor det kun er den britiske accent, der vidner om hovedpersonen Hardins (Hero Fiennes Tiffin) boybandudgangspunkt.
Det understreger blot fanfiction-genrens essens: Her kan popstjernerne være lige det, du gerne vil have, de skal være.
Den indledende voice-over, hvor den kvindelige hovedperson Tessa (Josephine Langford) erklærer, at »intet var det samme efter ham«, sætter imidlertid klichéstandarden for resten af filmen, som er præget af et så dovent manuskriptarbejde, at flere af scenerne er ufrivilligt morsomme. Som når Tessa skændes med sin mor, og mor har slået hånden af sin datter, inden man har set sig om. Den strikse mor, den lede pige, den søde ekskæreste opfylder alle deres roller på så forudsigelig vis, at filmen ikke besværer sig med at forklare deres bevæggrunde.
Grundtanken synes at være, at når bare historien er baseret på en bestseller, løst forbundet med én af tidens største popstjerner, og rollerne spilles af navne kendt fra Instagram (’Glee’-stjerne Samuel Larsen, popsanger Pia Mia og model Khadijha Red Thunder) eller ’Harry Potter’ (Hero Fiennes Tiffin spillede 11-årige Voldemort), kan man godt spise publikum af med en halvhjertet historie og fesen produktionsværdi.
Og så er vi slet ikke nået til den fantasi, ’After’ gerne vil sælge.
Kærlighedshistorien udspiller sig mellem Tessa – en ordentlig pige med gode karakterer, som holder sig fra sex og alkohol – og den »rebelske« Hardin, som hun møder, da hun starter på college.
Vi møder først Hardin på Tessas værelse, hvor han nægter at vende ryggen til, mens hun tager tøj på, og i flere af deres efterfølgende møder demonstrerer han en lignende magt. Vi får igen og igen at vide, at Hardin er »kompliceret«, selvom det nok er det sidste, man kan beskrive ham som. Han er så godt som blottet for personlighed og er konstitueret af et problemfyldt forhold til sin far (selvfølgelig), en passion for ’Stormfulde højder’, som han kan citere lange passager fra, og en Ramones t-shirt. En klassisk poetisk bad boy efter Dylan McKay-opskriften. Efter lidt tovtrækning vinder begæret, og han og Tessa bliver kærester.
På hvad der føles som alt for kort tid, går deres forhold fra at være spændende og forbudt til en altopslugende forelskelse. De flytter sammen og lever i lykkelig tosomhed med kinesisk takeaway i dobbeltsengen, og alle andre karakterer forsvinder fra historien sammen med Tessas selvstændighed.
Nu handler alt om dem selv, deres følelser for hinanden, og hvor unik denne teenageromance er.
Det er ikke en film om en ung kvinde, der udlever sit begær, men om den store kærlighed, den eneste ene. Om at når du finder ham, er intet andet – interesser, ambitioner, venner – vigtigt længere. Er du en ung, seksuelt aktiv kvinde, er du ikke længere en pæn pige, og din mor bliver meget skuffet over dig.
I filmens store følelsesmæssige twist lærer vi, at Hardin er en endnu dårligere fyr end først antaget, men heldigvis ændrer kærligheden ham. Hvis man holder sin teenagerekæreste ud længe nok, bliver han sød til sidst. Den slemme dreng skal frelses af en tålmodig, altopofrende kvinde.
Hardin minder mig om én af mine egne første forelskelser, nemlig vampyren Edward Cullen. Og filmen leder også tankerne hen på et andet fænomen, nemlig ’Fifty Shades of Grey’, der startede som fanfiction baseret på netop ’Twilight’.
Det er reproduktion af et univers, hvor det tilsyneladende er svært at forestille sig, at det ikke er ægteskab, hus og have, som unge piger tænker på, når de kigger på deres Harry Styles-plakat.
Kort sagt:
Fanfictionproduktet ‘After’ er et ærgerligt bud på en teenagefantasi anno 2019.
Læs også: Netflix’ nye realityserie ’Selling Sunset’ lefler for min secret single behavior