Se den episke nye trailer til ‘Game of Thrones’-spinoffserien ‘House of the Dragon’

Se den episke nye trailer til ‘Game of Thrones’-spinoffserien ‘House of the Dragon’
Matt Smith i 'House of the Dragon'. (Foto: Screenshot)

Targaryen-slægtens velmagtsdage udfoldes i den ventede første ‘Game of Thrones’-spinoffserie ‘House of the Dragon’, der får premiere på HBO Max 21. august.

Streamingtjenesten har netop delt den første fulde trailer til prequelserien, der byder på ildspyende drager, uhellige alliancer og storladen world building.

Serien udspiller sig 200 år før handlingen i ‘Game of Thrones’ og følger Viserys I Targaryens (Paddy Considine) kongerige på dets velmagtsdage og frem til det bliver sværtet af en borgerkrig om arvefølgen, der blandt andet involverer Viserys datter, den legendariske dragerytter Rhaenyra Targaryen (Emma D’Arcy), og hendes onkel Daemon Targaryen (Matti Smith).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Serien er skabt af Ryan J. Condal og Miguel Sapochnik i samarbejde med George R.R. Martin.

Sapochnik, der gjorde sig bemærket som episodeinstruktør på nogle af de bedste ‘Game of Thrones’-afsnit, heriblandt ‘Battle of the Bastards’ og ‘The Winds of Winter’, instruerer alle sæsonens 10 afsnit.

På rollelisten ses desuden Olivia Cooke, Steve Toussaint, Rhys Ifans og Eve Best.

‘House of the Dragon’ bliver den første i en lang række af ‘Game of Thrones’-spinoffserier. HBO udvikler i øjeblikket en serie om ‘The Tales of Dunk and Eeg’, ‘10.000 Ships’ og en ‘House of the Dragon’-spinoff om Steve Toussaints karakter Lord Corlys Velaryon. Tre animerede serier er også på vej.

‘House of the Dragon’ får premiere på HBO Max 22. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af