Den kommende HBO-serie ‘The Idol’ har ikke haft en hel nem vej fra koncept til færdigt produkt:
Serien, der er skabt af ingen ringere end The Weeknd og manden bag ‘Euphoria’, Sam Levinson, har i år været igennem både udskiftning af instruktør (‘She Dies Tomorrow’s Amy Seimetz forlod produktionen), udskiftning af skuespillere (‘Red Rocket’s Suzanna Son blev erstattet af Disney Channels Debby Ryan) såvel som genindspilninger af adskillige scener.
Angiveligt blandt andet fordi The Weeknd følte, at seriens perspektiv var for kvindeligt – det rapporterer anonyme kilder ifølge Indiewire.
Under en koncert i lørdags overraskede The Weeknd ved at vise ‘The Idol’s første trailer, og umiddelbart er vinklen stadigt overvejende kvindelig i fortællingen om en upcoming popstjerne (Lily-Rose Depp), som falder i kløerne på en karismatisk selvhjælpsguru i Los Angeles (The Weeknd aka. Abel Makkonen Tesfaye selv).
Derudover er ‘The Idol’ præget af heftige ‘Euphoria’-vibes i stil og tone som ses her:
‘The Idol’ får premiere på HBO Max senere på året.