Sofia Coppola er tilbage med sin måske bedste film siden hovedværket ’Lost in Translation’, og nu kan du se den før alle andre, når Soundvenue inviterer til forpremiere 20. november i Empire Bio (køb billet HER), præsenteret i samarbejde med Call me.
’Priscilla’ er én på samme tid florlet og mørk film, der piller myten om kongen af rock’n’roll fra hinanden.
Den handler nemlig om Elvis Presleys hustru Priscilla, som 24-årige Elvis kurtiserede, da hun var en blot 14-årig skolepige (og stor Elvis-fan) i Tyskland.
Coppola serverer den fortælling, vi så meget lidt til i Baz Luhrmanns ’Elvis’, nemlig historien fra Priscillas perspektiv. Om parrets forelskelse og stærke kemi, men også om hvordan det var for Priscilla at blive installeret underdanigt på Graceland, mens Elvis indspillede Hollywood-film, turnerede og var på sladderbladenes forsider.
’Euphoria’-stjerne Jacob Elordi giver en sublimt dyster fortolkning af Elvis, mens Cailee Spaeny får sit helt store gennembrud som Priscilla.
Sofia Coppola ved selv, hvordan det er at vokse op i skyggen af en berømthed, og når man ser filmen, er man ikke i tvivl om, at hun er den helt rette til at fortælle denne historie.
Som Times’ Stephanie Zacharek skriver i sin anmeldelse:
»Har du nogensinde haft en intens oplevelse – som at blive pladask forelsket – kun for at se tilbage på det flere år senere og føle, at det skete for en anden person, en person som gik gennem en drøm og overlevede det, så du kunne blive den, du var skæbnebestemt til at blive? Det er den følelse, Sofia Coppola fanger i sin lavmælt ekstraordinære ‘Priscilla’«.
Køb billetter HER – og tilmeld Facebook-event HER.
Soundvenue LIVE: ‘Priscilla’
Mandag den 20. november kl. 20.00
Empire Bio i København