’Hacking Hate’: Det er drønspændende at jage neonazier og russiske lejesvende med virkelighedens Lisbeth Salander

CPH:DOX. De fleste ved med det samme, hvem der er tale om, når navnet Lisbeth Salander nævnes.

Hackergeniet med det sorte hår og den mildest talt asociale udstråling fra svenske Stieg Larssons bestsellerserie ’Millenium’ er blevet et popfænomen, først på skrift og siden på film.

Imens har den virkelige verden fået sig en tilsvarende figur, og navnet er My Vingren.

Hun kaldes ’virkelighedens Lisbeth Salander’, er graverjournalist med speciale i alting internet, og så er hun omdrejningspunktet for den opsigtsvækkende dokumentar ’Hacking Hate’, der vandt dokumentarprisen på Tribeca-festivalen sidste år og nu kommer på CPH:DOX.

Filmen følger Vingrens kringlede og intense afsløring af folkene bag den bølge af højrenationalistiske internetfællesskaber, der i de senere år er vokset frem på tværs af Skandinavien.

Hun gør brug af avanceret AI-teknologi og kender indgående til alle de tricks, internettet er fyldt med. Sådan graver hun sig, med missionen om at overgå internettets radikale meningsdannere på deres egen hjemmebane, dybere ind, end de fleste nok aner, at man kan.

Det er chokerende, hvad hun med få klik kan vise af influencere, der promoverer nazisme, fascisme, afskaffelse af kvinders stemmeret og frie våbenlove i skandinaviske lande. Og endnu mere skræmmende er det at se det følge, de har.

Instruktør Simon Klose hægter sig med sit kamera fast på Vingren, og de to har et godt blik for at visualisere og forklare, hvad de gør, og hvad der sker, så man er med hele vejen.

Fra start konfronteres vi med alt det, internettet gemmer på: Pumpede skandinaviske mænd, som youtuberen ’The Golden One’, der har over 130.000 abonnenter og prædiker voldsomme ting, som at man »gerne må dræbe«, som var de det mest naturlige.

Det er grufuldt, og måske jeg selv er drønnaiv, men at det fandtes i det omfang, anede jeg ikke.

At det så kobles til hændelser som det massestikkeri, der i 2015 kostede tre menneskeliv på et gymnasie i Trollhättan, understreger, hvor virkeligt det her er, og hvor vigtigt Vingrens arbejde og historie er.

Det tydeligt stilfærdige væsen Vingren forklarer samtidig, at hun tidligt i livet søgte mod internettet, fordi hun aldrig passede ind,: »Et sted, hvor man ikke skulle skjule, at man var særlig, men kunne lade det vokse«.

Det giver hende et interessant åndsfællesskab med de ensomme, unge mænd, der er målgruppen for influencere som The Golden One, hvilket spiller fint sammen med hendes etiske overvejelser om måden, hun selv manipulerer og lyver sig frem til sandheden.

Hoveddelen af filmen følger det graverarbejde, der leder hende til undergrundsoverhovedet ’Vincent’, som hun fra skrivebordet jager kloden rundt i en digital udgave af katten-efter-musen.

Det er ren spionthriller, og Vingrens nærmest uvirkelige evne til at infiltrere og spore gennem kodede genveje, må sende selv en it-eksperts kæbe mod gulvet.

Hun kommer helt, helt tæt på ’Vincent’, og pludselig opstår et fundamentalt spørgsmål: Er det her overhovedet en politisk drevet mand, eller er han faktisk noget så uvirkeligt som recruiter for en russisk privathær, der udfører terror for Putin?

Det er dybt fascinerende og skrækindjagende, hvad hun kan manipulere og grave frem med sin laptop, og man sidder virkelig på spidsen af sædet, da ’Vincent’s tidligere nabo hiver overvågningsbåndene frem. Hvem er det her vanvittige menneske?

Både godt for indholdet og wow-faktoren taler Vingren med Anika Collier Navaroli, der som sikkerhedspolitisk ansat hos Twitter fik platformen til at bandlyse Donald Trump.

Hun er endnu en sej frontkæmper for et troværdigt, godhjertet internet og tilbyder nogle fine perspektiver på spørgsmålet om, i hvilken grad internetmagthavere som Google og Meta tjener stort på hadet.

’Hacking Hate’ siger med sin Big Tech-kritik desværre bare ikke ret meget, vi ikke i forvejen vidste om deres profitorienterede, lettere uetiske tilgang til, hvad deres platforme bruges til. Det føles lidt, som at det handlingsspor mest er med i filmen af pligt.

Klose vil også meget gerne spejle Vingren i Navaroli, og der er en tydelig forbindelse de to imellem, men vi bliver aldrig tilstrækkeligt investeret i Vingren som menneske til, at det batter.

Når det er sagt, er ’Hacking Hate’ en velorkestreret rejse ind i de dybe afkroge af det mørke internet, virkelighedens Lisbeth Salander tager os med på.

Det er utroligt dragende at følge med i, og ’Hacking Hate’ er must see for alle, der vil have et unikt indblik i fremtidens graverjournalistik og al den ondskab, der skjuler sig på de platforme, vi hver dag bruger timevis på.

---

Kort sagt:

’Hacking Hate’ tager en med på en drønspændende digital katten-efter-musen-jagt ind i internettets mørkeste afkroge, om end den kunne have været skarpere i sin Big Tech-kritik og sit karakterarbejde.