Komedietrio tager på venindetur til Tenerife i ‘Alle for én’-instruktørs kommende film

Komedietrio tager på venindetur til Tenerife i ‘Alle for én’-instruktørs kommende film
'Offroad'. (Foto: Jan Pallesen)

En venindegruppe bestående af tre komiske talenter – Sofie Jo Kaufmanas, Julie Rudbæk og Katinka Lærke Petersen – får en hæsblæsende tur til Tenerife i den kommende ‘Offroad’ med Rasmus Heide bag roret. Det skriver SF Studios i en pressemeddelelse.

Kaufmanas har sin første filmhovedrolle som den etablerede Maggie, der sammen med vennerne Stine og Eva tager en pause fra virkeligheden, der ender med at blive lidt mere livsændrende end planlagt. Da Maggie møder den eksotiske flirt Francisco, nægter hun nemlig at vende hjem til Danmark, hvilket fører hele trioen på afveje.

‘Offroad’ genforener tre de tre skuespillere, der alle medvirkede i ‘Elsker dig for tiden’, som Julie Rudbæk instruerede sammen med Jesper Zuschlag.

Rudbæk har senest været aktuel i DR-serierne ‘Orkestret’ og ‘Bag enhver mand’, som hun både skabte og spillede hovedrollen i over for Zuschlag, mens Katinka Lærke Petersen senest har kunne ses i fertilitetskomedierne ‘Bytte Bytte Baby’ og ‘Bytte Bytte Barn’. Kaufmanas har sideløbende med skuespil, skabt serieserien ‘Hvorfor snakker vi ikke om mig?’ og medvirket i ‘Stormester’.

I resten af castet finder man også Jesper Groth, Ulrich Thomsen, Rasmus Bjerg og Rasmus Botoft.

Instruktør Rasmus Heide brød igennem med komedien ‘Blå mænd’ og er kendt for ‘Alle for én’-filmserien og ‘Centervagt’. Manuskriptet er skrevet sammen med Sara Ejersbo, der især er kendt for sine børne- og ungdomsbøger.

‘Offroad’ forventes at få biografpremiere i efteråret 2026.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af