15 minutter med … I den danske debutfilm ‘Vægtløs’ tager instruktør Emilie Thalund os med på koloni.
Det er dog ikke hvilken som helst koloni, men en sundhedskoloni, hvor den 15-årige Lea (Marie Helweg Augustsen) over en sommer giver den gas både fysisk og socialt, for at tabe sig og stifte nye venskaber.
Hun deler værelse med den slanke Sasha (Ella Paaske), der er et vildt, men også plaget spejl af hende selv. Ikke mindst bliver hun fanget af den voksne pædagog Rune (Joachim Fjelstrup), der udfordrer hendes grænser.
Den 36-årige instruktør har ikke selv været på sådan et ophold som ung, men det betyder ikke, at det ikke er en fortælling dybt formet af egne erfaringer i både krop og sind. Og ‘Vægtløs’ bevæger sig modigt ind i svære temaer som den tykke krop, den unge pige, at hige efter kærlighed og tryghed såvel som udnyttelsen, der kan ligge på lur.
Men den debuterende filmskaber er heller ikke bange for udfordringer.
Hun har selv taget lidt af et kvantespring som filmskaber, da hun egentlig er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i kunst og arkitektur, og som ung kæmpede med modet til at tro på drømmen om at lave film. Alligevel fandt hun frem til instruktørgerningen ad omveje, da hun begyndte at lave kampagnefilm i reklamebranchen.
Nu ankommer hun med sin første spillefilm, der inden premieren i de danske biografer har touret på internationale festivaler og vundet priser på filmfestivalerne i San Sébastian og Göteborg.
Og selvom Emilie Thalund har fundet sin egen vej ind i den danske filmbranche, er ‘Vægtløs’ en film, hvis markante tema snildt lader den passe ind sammen med resten af den generation af instruktører, der i løbet af det seneste års tid har gjort dansk film til et spændende sted med naturlig interesse for det, der falder uden for normerne.
Vi fangede instruktøren til et 15 minutters interview op til premieren.
Tillykke med debuten. Føler man sig også lidt vægtløs, når man går rundt og skal ud med sin første spillefilm, som hvis man skal på koloni?
»Titlen Vægtløs har netop flere betydninger, som blandt andet kan tale lidt ind i den der følelse af at være ved siden af sig selv og ikke kunne mærke sine kanter, hvilket både kan være en virkelig dejlig og en skræmmende oplevelse at have. Så på den måde er det måske et meget godt billede på, hvordan jeg går og har det«.
»Jeg er glad og spændt og nervøs og overvældet. Selvom vi har vist filmen i udlandet, føles det lidt ekstra særligt, at den skal ud herhjemme til et dansk publikum og den danske branche. Det bliver jeg lidt mere nervøs over, på en eller anden måde«.
Hvordan kommer man til at lave en spillefilm, når man egentlig har en helt anden baggrund?
»Det handler om at have nogen, der tror på en og ser en. Og måske også før man selv gør det«.
»Jeg har egentlig altid drømt om at lave film, men måske ikke helt selv turde tro på det, og derfor taget lidt en omvej. Ikke turdet søge ind på Den Danske Filmskole, men i stedet fået en baggrund i kunst og arkitektur, som jeg også har været sindssygt glad for. Men da jeg var færdig med det, kunne jeg godt mærke, at nu skulle der ske noget andet«.
»Nu skulle jeg tilbage til det, der egentlig var drømmen. Det kom jeg så lidt ad bagvejen, ind i reklamebranchen, hvor jeg begyndte at lave film. Så var jeg så heldig at blive inviteret ind af to producere, som spurgte, om jeg ikke havde lyst til at lave en spillefilm. De troede på, at jeg kunne, før jeg selv helt turde«.
Hvorfor turde du ikke søge ind på filmskolen?
»Jeg havde en stor ydmyghed over for faget. Jeg er vokset op med en far, der var meget cinefil og dyrkede den franske nybølge og den slags, og jeg fik puttet instruktørtitlen op på en piedestal. Jeg havde heller ikke rigtigt set så mange, jeg kunne spejle mig i«.
»Det er blevet lidt bedre i dag, men da jeg var yngre, var der ikke så mange kvindelige instruktører. Så det var nok en følelse af ikke at turde tage den chance, fordi jeg ikke regnede med, at jeg kunne komme ind. At tænke, at måske var min stemme ikke den vigtigste stemme at hive frem i branchen«.
Hvor kommer historien i ‘Vægtløs’ fra?
»Filmen kommer fra et personligt sted, men er ikke autobiografisk. Den startede med nogle samtaler mellem mig og min søster. Hun spiller med i filmen som moren til Lea og har også været kreativ konsulent på projektet. Jeg har selv haft nogle år som barn i en tyk krop, og min søster har så stadig en tyk krop, og det har været et tema og en smerte mellem os, hvordan er det er at have en krop, som folk forholder sig til, også før man overhovedet selv har nået at gøre det. Jeg var interesseret i at undersøge den unge piges udsathed i verden, men også hendes styrke, og hendes første møde med begær og det mandlige blik, og den spænding, men også fare der kan ligge i det«.
Hvorfor var du optaget af lige kropstemaet til din debut?
»Jeg er selv vokset op der i start-00’erne, hvor kropsidealet var meget snævert, og hvor der især var meget Kate Moss og ‘nothing tastes as good as skinny feels’ og MTV, og medierne buldrede bare derudaf. Og det var svært, hvis man ikke lige passede ind i det billede«.
»Så jeg vidste, at det skulle handle lidt om det, og at finde sig selv, samtidig med at man hele tiden får at vide fra andre steder, hvordan man er. Selvom det er nogle år siden, jeg har været i den alder, føler jeg stadig, at jeg har adgang til det – den smerte, der lå i at være en ung pige i verden. Der er også en styrke og en magt, men den er svær at se, når man selv er i det«.
»Noget af det, som var allervigtigst for mig og Marianne Lentz, som er manuskriptforfatter på filmen, var missionen om at vise den unge pige, og vise respekt for den unge pige. Give hende agens, begær og omsorg. Især fordi vi jo meget sjældent på film ser den tykke krop repræsenteret, og hvis vi gør det, så bliver det tit på en lidt forenklet eller komisk måde. Det var vigtigt for mig at vise, at her er et helt menneske«.
Hvordan føles det så at have skabt den her pige, mange har manglet, og se hende på lærredet?
»Nu er jeg jo ikke selv i en tyk krop længere, men da min søster så filmen for første gang, begyndte hun bare at græde efter et par scener, fordi hun bare var sådan:, ‘jeg har aldrig set det her før, jeg har aldrig oplevet det før’. Den her repræsentation er ikke noget, man normalt ser, og hun blev så rørt over det«.
»Fordi jeg har arbejdet så meget nede i det, glemte jeg måske lidt at se, hvad det faktisk er, vi også gør med den her film. Samtidig er jeg også godt klar over, at mange sidder og håber på noget, netop de kan spejle sig i. Og den her historie kan jo slet ikke favne alle de måder, man kan være ung pige på, eller have en tyk krop på, eller være menneske i verden på. Det er bare Lea henover en sommer«.
»Og det kan jo også godt skabe skuffelse eller savn hos nogle. Men det er jo bare, der burde være større diversitet blandt de typer af fortællinger og mennesker, der er på skærmen«.
Som del af processen har I interviewet unge. Hvad har det bidraget med?
»Vi har både interviewet unge, der har haft lignende relationer med ældre mænd – for eksempel en pædagog eller en sportstræner. Og unge mennesker, som har været på lignende sundhedstilbud, og det har været givende for, at vores materiale skulle være så autentisk som muligt. Sasha-karakteren er meget inspireret af en pige, vi mødte ude på en koloni. Og der er generelt ikke noget i filmen, som ikke på en eller anden måde er inspireret af nogens personlige oplevelser«.
Hvilke konkrete ting kommer fra virkelige erfaringer?
»Der er flere ting der kommer fra virkelig erfaringer, eller er inspireret af personer vi har mødt. Der er nogle replikker med, som er fra min søsters dagbog og min egen dagbog. Der er blandt andet den replik, der hedder, at ‘når du først taber dig, så bliver du en rigtig konkurrent på drengemarkedet’ (noget Lea får at vide, da hun ankommer til sundhedskolonien, red.). Det er noget min søster har oplevet. Og Big Mouse, som Lea bliver kaldt i filmen, er jeg selv blevet kaldt som barn«.
Tænker du, at en film som ‘Vægtløs’ også kan have et ekstra formål i dag, hvor vi måske i virkeligheden er på vej tilbage til et tyndt 00’er-kropsideal, og hvor vægtabsmedicin samtidig har vendt alting på hovedet?
»Jeg tror desværre, at vi er oppe imod nogle vanvittige kræfter, som jo er kapitalisme og et patriarkat. Men jeg håber da, at filmen vil hjælpe folk til at kigge lidt mere omsorgsfuldt og respektfuldt på den unge pige og lade hende og hendes krop være lidt mere i fred «.
‘Vægtløs’ får biografpremiere 26. februar.