’Little Sinner’: Dansk debutant spejler sig i verdens smerte i rå dokumentarfilm
DOKUMENTAR. »Hvordan kunne hun knække – og knække mig sammen med hende?«, spørger journalist, instruktør og hovedperson Daro Hansen i starten af sin debutfilm ’Little Sinner’.
Resten af den personlige og til tider barske dokumentar bruger hun på både at flygte fra og forsøge at nå til bunds i traumer, hun har båret med sig i næsten to årtier. Det handler i høj grad om et forfærdeligt svigt begået af hendes mor.
’Little Sinner’, skabt i fællesskab med Daros partner og medinstruktør Thomas Papapetros, er baseret på 20 års optagelser, som tager os fra Damaskus til København, Beirut og Lesbos.
Filmen starter som en kærlighedshistorie, da syriske Daro tilbage i 00’erne forelsker sig i den danske arabiskstuderende Toke. Men hendes mor overtaler Daro til at indgå i et arrangeret ægteskab med en mand, som viser sig at være frygteligt voldelig. Moren går så meget op i sit omdømme, at hun ikke vil hjælpe sin datter.
Toke kommer hende heldigvis til undsætning, og hun flytter med ham til Danmark for at starte et nyt liv. Problemet er bare, at hun ikke kan finde fred og ro i sit indre. Da den syriske borgerkrig starter i 2011, oplever hun både længsel mod sit hjemland og skyldfølelse over at befinde sig på sikker afstand.
’Little Sinner’s optagelser er gennemgående håndholdte, og den rystede æstetik giver filmen et råt udtryk, som passer godt til Daros ustabile følelsesliv. Særligt i de første år i Syrien er hendes private optagelser, som ser ud til at være filmet med et mobilkamera, pikselerede og mudrede. Det gør ikke filmoplevelsen mindre interessant, for de skrabede billeder er fuld af emotionel kraft.
Specielt en tidlig scene, hvor hun overrumples af sin daværende overgrebs- og ægtemand og skriger i frygt, sidder fast længe efterfølgende som et lige dele skarpt og udtværet minde. Måske fordi vi faktisk ikke ser så meget i optagelsen, men hører og forestiller os voldsudbruddet.
Herfra bevæger ’Little Sinner’ sig i flere uventede retninger. I stedet for at bearbejde sit eget traume vender Daro sig mod det syriske folk og resten af verdens smerte. I en slags selvopofrende akt dedikerer hovedpersonen sin tid til at lave humanitært arbejde i Libanon og hjælpe de flygtninge, der driver mod Lesbos i grufuldt tætpakkede gummibåde.
Undervejs kommer Thomas ind i billedet som en venskabelig kollega, der begynder at holde kameraet for hende. Det visuelle udtryk bliver mere professionelt, i takt med at Daro selv får erfaring med at lave film.
’Little Sinner’ bliver dog også mere ufokuseret. For selvom der bestemt er vedkommende fortællinger blandt de mange nødstedte mennesker, Daro møder på sin vej, savner man i filmens udadvendte midte at høre mere til hendes historie.
Der ligger selvfølgelig en pointe i, at Daros rodløse og søgende livsførelse smitter af på filmen. Det samme kan siges om hendes ikke altid lige gennemskuelige følelsesliv.
»Jeg er en overlever«, siger hovedperson, som sjældent viser sårbarhed over for sine medmennesker. Men når hun drikker sig for fuld, kommer de svære følelser til udtryk gennem råb og gråd.
Lidt i stil med ’Apolonia, Apolonia’ ser vi over en årrække en ung kvinde finde sin plads i livet. Og selvom fortælleren ikke viser helt samme overblik over det omfattende materiale, som tilfældet var med Lea Globs dokumentar, får Daro rundet sin (foreløbige) livsfortælling stærkt af.
I mødet med flygtningebørn i Libanon lærer hun, at man skal se fortiden i øjnene, ikke fortrænge den. Heldigvis for både hende og filmen begynder hun så småt at åbne mere op om sine minder, både gode og dårlige, godt hjulpet på vej af den ligefremme samtalepartner Thomas.
Det står klart, at hun nok aldrig bliver færdig med at bearbejde det tidlige knæk i voksenlivet. Men traumet er meget nemmere at bære, når hun tør sige det højt.
Kort sagt:
Daro Hansen og Thomas Papapetros debuterer begge som instruktører med den barske og personlige dokumentar ’Little Sinner’, der fortæller førstnævntes livshistorie ud fra 20 års materiale. Filmen er til tider en kende ufokuseret, ligesom sin hovedperson, der både vil flygte fra og nå til bunds i sine traumer. Men den slutter rigtigt stærkt af.