Taylor Sheridan har for længst indtaget pladsen som en af de mest produktive såvel som sete serieskabere bag blandt andet ’Yellowstone’, ‘Landman’ og ‘Tulsa King’, men hans spionserie ’Lioness’, der har stjerner som Zoe Saldaña og Nicole Kidman i spidsen, møder nu uventet kritik for sin tredje sæson.
’Lioness’ udspiller sig i det krigsramte Irak, hvor to kvindelige CIA-agenter skal balancere deres personlige og professionelle liv i agenturets krig mod terror. Serien er inspireret af beretninger og rapporter fra de originale Lionesses, en gruppe kvindelige soldater, som fandt sig selv på frontlinjen i Irak. Men for de kvinder, hvis virkelige historie serien angiveligt bygger på, er serien så langt fra de virkelige hændelser , at de nu langer ud efter Sheridan.
Kritikken er kommet i kølvandet på sæsonpremieren i et interview i The Telegraph (via The Wrap), hvor flere af de kvindelige veteraner udtaler, at de føler sig slettet fra deres egen historie.
»Det gør mig vred, at serien slet ikke handler om de ting, vi rent faktisk gjorde. De har taget Team Lioness-navnet og forvandlet det til en spionage-historie. Jeg kan godt lide Taylor Sheridans måde at skrive på – jeg har set hans andre serier – men han har taget vores historie og forvrænget den«, udtaler Ranie Ruthig, en af de oprindelige Lionesses, til The Telegraph.
Seriens navn er lånt fra det virkelige Team Lioness, bestående af en gruppe kvindelige amerikanske marinesoldater, der blev sat sammen under Irakkrigen i 2003 for at støtte mandlige tropper i at visitere kvinder, opgaver som de mandlige soldater ikke kunne udføre, grundet kulturelle begrænsninger i de konservative islamiske samfund. På trods af, at det amerikanske forsvarsministerium dengang forbød kvinder i egentlige kamproller, endte flere af Lioness-kvinderne alligevel i offensive kampoperationer, som modbeviste idéen om, at kvinder ikke hører til i frontlinjen.
Den historie er der ikke meget af i Sheridans fortolkning af hændelserne, mener flere af de involverede. Daria Sommers, der har medinstrueret en dokumentar om virkelighedens Team Lioness, kritiserer også seriens autenticitet.
»Sagen er, at serien intet grundlag har i virkeligheden, og at afvige så meget fra den oprindelige historie er mangelfuldt, når navnet Lioness i dag bæres som en hæderstitel blandt veteranerne«.
Hun understreger samtidig, at kritikken ikke handler om Saldaña og Kidman som skuespillere. »De skal bare have lov til at spille alle de fede, action-roller, de har lyst til, men hvis Sheridan havde kaldt serien noget andet, ville vi ikke behøve have denne samtale«, siger hun afslutningsvis.
Michelle Dallochio, en tidligere udstationeret Lioness, kalder serien for en appropriation og beskriver, hvordan en kompleks, kvindelig krigshistorie er blevet gjort spiselig for det brede publikum. »Lionessernes hverdag handlede lige så meget om at uddele fodbolde til skolebørn som at indsamle efterretninger«, tilføjer Kate Guttormsen, der var den eneste kvindelige kaptajn for The Lionesses.
Sheridan påpeger selv, at han aldrig har hævdet, at serien er en reel gengivelse af virkelige begivenheder, men at den er inspireret af en sand historie.
Serieskaberen hævder samtidig, at han har haft større interesse for at forudsige fremtiden end de egentlige virkelige begivenheder: »Det sjove ved ’Lioness’ er, at jeg har prøvet at gætte, hvad der kommer til at ske politisk og så fiktionalisere det. At jeg så rent faktisk har ramt rigtigt, er ret vildt«, udtalte han under et interview hos ’The Joe Rogan Experience’.
Geopolitiske dommedagsforudsigelser eller ej, rejser kritikken et spørgsmål, der jævnligt dukker op i disse år: Hvor meget skylder fiktionen egentlig de rigtige mennesker, hvis navn, identitet eller erfaring de låner? Det har vi set eksempler på i alt fra Netflix’ ’Baby Reindeer’, som endte i et sagsanlæg, da den virkelige kvinde blev afsløret og chikaneret, til ’The Crown’ som har tilføjet faktatjek-disclaimers efter massivt seerpres.