‘Bugboy’: Det er ikke så tit, en fårekylling er hovedperson i en dokumentar
DOKUMENTAR. Det sker ikke så tit, at en dokumentar har en hovedperson, som er et insekt. Nærmere bestemt en fårekylling.
Men sådan forholder det sig i ‘Bugboy’, en græsk dokumentar med danske forbindelser i form af produktionsselskabet Toolbox Film. Her følger vi nemlig teenageren Yorgos, som har et nært forhold til dyreriget og særligt til insekter. Hans værelse er fyldt med beholdere til alverdens biller, myrer og edderkopper, og da han skal i sommerhus med sin far, må de bære alle disse beholdere med Yorgos’ venner ud i bilen, for de skal alle selvfølgelig med.
Fårekyllingen, som Yorgos er særlig tæt med, hedder Isabella og følger ham overalt. Den sidder på bilvinduet, på hans hoved, på hvad end, der er i nærheden af ham. Det er bare et græshoppelignende dyr i en intens, grøn farve og med små arme ved munden, som den gumler blomsterblade med, men sammen med Yorgos fremstår den – hun – pludselig som et væsen med bevidsthed og personlighed.
Hvorfor har en ung mand i Athen kastet sin kærlighed over netop insekter? Fordi han ikke føler sig så tilpas i menneskenes verden. Yorgos er skeløjet, og det er han blevet drillet med hele sin skoletid. Derfor fandt han ud af, at der var en ro at hente i at forsvinde ind i andre verdener.
Når han kommer hjem fra skole, slukker han lyset på sit værelse og observerer insekterne, som bevæger sig helt anderledes, ser anderledes ud og behandler ham anderledes. Han kan lære at forstå dem, sætte sig ind i deres anatomi og knytte sig til dem, mens de befinder sig i de små beholdere.
Hæver man blikket fra den mikroskopiske verden, er livet ikke så ligetil. Mobningen har sat sine dybe spor i Yorgos’ selvtillid og sociale evner, og hans familieliv er præget af en skilsmisse og en mor, som ofte er på arbejde. Hans far er, måske forståeligt nok, meget uforstående over for drengens fritidsinteresse og for den tarantel, der sommetider får lov til at gå frit i stuen.
Men noget sker også for faren i mødet med Isabella og hendes fårekyllinge-afkom. En forståelse for, at insekterne er et redskab, Yorgos kan bruge til at omgås verden. Når han har sin fårekylling med i bussen, og den sætter sig fredeligt på vinduet, tiltrækker det opmærksomhed fra blandt andre to amerikanske kvinder, som gerne vil høre mere om denne dreng og hans insekt.
‘Bugboy’ er et fint portræt af en teenager, som gennem sin kærlighed til insekter finder en vej til at blive mere sikker på sig selv. Det er en særligt fin prisme at undersøge Yorgos’ historie med, fordi han, som en lægeundersøgelse viser, med sin skelen grundlæggende opfatter verden på en anden måde end mennesker uden hans synsforstyrrelse. Men det er også en relativt spinkel dokumentar, som sjældent fortæller os mere end højst nødvendigt om Yorgos’ omstændigheder.
Det er fint at se ham omgås sine insektvenner, og hvor meget selvtillid det giver ham, når andre anerkender den evne, han har til at gøre dyr trygge. Men det føles ikke helt som et fuldendt portræt af ham, når filmen slutter, ligesom slutningen også virker til at ville runde hele historien af på en måde, som næsten er for ren en sløjfe til, at det føles troværdigt.
Yorgos er dog en dragende hovedperson, og ‘Bugboy’ kaster en dejlig opmærksomhed på de overraskende steder, man kan søge hjælp, når verden føles stor og kaotisk.
Kort sagt:
En dreng og en fårekylling er hovedpersoner i ‘Bugboy’, som er et fint, men spinkelt portræt af at være lille i en stor verden.