Copenhagen Fashion Week: Tonsure åbnede modeugen – brugte persisk-russiske elementer og fik stående klapsalver

Copenhagen Fashion Week: Tonsure åbnede modeugen – brugte persisk-russiske elementer og fik stående klapsalver
Foto: Copenhagen Fashion Week

Rådhussalen sitrede af en forventningsfuld stemning i minutterne op til Tonsures åbningsshow, der også var brandets debut-show, og som skulle sætte Copenhagen Fashion Week AW16 i gang. Og det blev den bestemt, da modellerne (med et surprise-visit fra Caroline Brasch Nielsen) endelig trådte ud af gemmerne.

Catwalken i den store hal var et mosaikmønstret langt tæppe med røde, grå og sorte nuancer, og hvad der lignede persiske vævninger, hvis mønstre og teksturer gik igen i kollektionen.

Plyssede reverskraver, tæppe-patches, striber og tern figurerede på kollektionens ellers klassiske snit og enkle silhuetter, der også bød på mange items i lyseblå og camel-beige nuancer. Malte Flagsteds fortid hos Maison Martin Margiela kunne anes i kollektionens voluminøse lag og kontrastfulde panelopdelinger, der blandede materialer som nålestriber og et afskårent persisk mønstret tæppe-materiale – komplet med frynser i kanten.

Flere af mandlige modellers sæt var desuden toppet af med en persisk-russisk hat i både pelsede og tæppe-varianter.

Showets højdepunkt
Tonsure havde taget et praj fra de fra de internationale modeuger og castet Caroline Brasch Nielsen til deres herreshow, hvor hun som den sidste, der trådte ud på catwalken, også gik i front for hele banden af herremodeller i showets afsluttende runde – til stående klapsalver.

Showets største overraskelse
Det spændende valg af tæppe– og møbelbetræks-lignende materialer og deres gennemførte integration med silhuetter, snit og mønstre fra den klassiske herremode.

Læs også: Hele vores dækning af Copenhagen Fashion Week

 

mode_3
 
mode_2
 
mode_1
 
mode_5
 
mode_4

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af