‘Fallout 4’-udvidelse tilføjer hære af steampunkede skrotrobotter til ødemarken

Den første udvidelsespakke til ‘Fallout 4’ er lige om hjørnet og den lader spillets trofaste følgerskare bygge et robot-sidekick af løsdele opsamlet i hele den post-apokalyptiske ødemark.

Udvidelsen hedder ‘Automatron’ og kan hentes for ti dollar eller en lille 70-krone. Omdrejningspunktet for pakken er en robotlignende karakter, der hedder The Mechanist, der har sluppet en robothær løs i spillet. Som spiller kan du jagte robotterne og bygge dine egne modeller af skrotbunkerne. Du kan selv skræddersy din personlige robotven med våben, udstyr og stemme.

Det er den første af i alt tre planlagte DLC’s til ét af sidste års helt store udgivelser. ‘Automatron’ er ude 22. marts, mens ‘Wasteland Workshop’ og ‘Far Harbor’ lander i henholdsvis april og maj.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: ‘Fallout 4′ blev årets spil: Se alle vinderne af DICE Awards – spilbranchens Oscars

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af