Unisex-mode er et ligegyldigt marketing-stunt

Med to nye kollektioner viser Guess og Won Hundred, hvorfor unisex-mode ofte fremstår mere som dovne betegnelser for enkelt streetwear end som vigtige bidrag til kønsdebatten.
Unisex-mode er et ligegyldigt marketing-stunt
Fra Guess’ His & Her-kollektion

KOMMENTAR Nu er vi der igen. To nye unisex-kollektioner er lige landet. Både Guess og Won Hundred melder sig ind i den diskussion og bevægelse, der især satte sit præg på moden sidste år, hvor Zara for eksempel lavede et lignende tiltag.

Men præcis som det var tilfældet med de fleste tidligere udtalte unisex-kollektioner, så står de mere som småkiksede marketingstunts end noget, der rykker ved nogle grænser og for alvor går ind i kønsdebatten.

Guess kommer tættest på – eller skubber i hvert fald lidt til klassiske maskuline markører med blandt andet en lyserød, tynd ruskindsjakke og læderjakke med pelsklædt hætte.

Guess ‘His & Her’
Guess ‘His & Her’

Hos Won Hundred bliver det ikke vildere end nogle oversize hoodies og sweatshirts, der selvfølgelig kan bæres af både kvinder og mænd og dem, der hverken ser sig selv, som det ene eller det andet.

Won Hundred
Won Hundred

Men ja, det ender som en medløbereffekt af tidens opbrydning af kønnet. For at være kønsløs eller gender fluid handler ikke om, at der skal være en særlig afdeling i din lokale tøjbutik, der har unisextøj. Tværtimod. Det handler om, at vi skal kunne gå i, hvad vi vil.

En mand i en kjole burde ikke være tabu
Der er måske to aspekter af unisex: Typisk kvindetøj på mænd og vice versa, og så tøj der lander et sted imellem klassiske kønsmarkører, som for eksempel et par Levi’s 501 eller en basic sweatshirt. Og det er i den første variant, at der for alvor er noget på spil.

Young Thug i kjole i en Calvin Klein-kampagne
Young Thug i kjole i en Calvin Klein-kampagne

En mand i en kjole burde ikke længere være tabu (selv om det nok stadig er det). Young Thug er jo det seneste eksempel på, at kønsopdeling af tøj burde høre fortiden til. Tidligere i år så vi også Ezekiel Elliott i crop top på den røde løber ved NFL Draft, ligesom modellen Vincent Beier herhjemme længe har skubbet til vores opfattelse af køn og tøj.

Unisex-tøj bliver en underlig konklusion på en meget kompleks debat. Især når der ofte blot er tale om enkle jeans, t-shirts, sweatshirts og hoodies som selvfølgelig passer til begge køn, især lige nu hvor oversize streetwear i forvejen udvisker mange af modens sædvanlige kønsmarkører.

Fra Hood by Airs AW16-show
Fra Hood by Airs AW16-show

Selvfølgelig kan det give mening at lave kønsløst tøj. Nicopanda, Hood by Air er gode eksempler på mærker, der længe har skubbet til, hvad vi kan iklæde os – og det er også noget af det, Vetements handler om.

Unisex handler om frihed
Men det handler mere om at se tøj, som noget, der kan bæres af hvem som helst uanset køn – og altså ikke som noget, der skal være så basic, at vi alle bliver ens. Det handler om, om det giver mening at stadig have separate modeuger for herre- og kvindetøj – og separate afdelinger i tøjbutikkerne.

Fra Astrid Andersens SS17-show
Fra Astrid Andersens SS17-show

Kvinder kan gå i store bomberjakker og stadig være utrolig feminine og sexede, mens en designer som Astrid Andersen beviser, at mænd omvendt kan have kjolelange poloer på og blonder og stadig fremstå maskuline – hvis det er det, de vil.

For hvis vi virkelig skal snakke om unisex i dag, så må det handle om frihed til at gå i det, man har lyst til, og på den måde at udviske kønnet og klassiske kønsmarkører i tøjet. Og altså ikke om at tage den dovne og nemme marketingløsning og blot samle ens mest enkle styles og kalde det unisex.

Læs også: Den komplekse kønsidentitet undersøges i ny DR-serie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af