Fashion Revolution Week opfordrer dig til at stille krav til dit tøj

Fashion Revolution Week opfordrer dig til at stille krav til dit tøj

I går startede den årlige Fashion Revolution Week, der sætter fokus på at skabe en bedre, mere bæredygtig og socialbevidst modebranche. Som et led i kampagnen opfordres forbrugere til at dele billeder af deres tøj og spørge designere og brands, hvem der har lavet det.

Det sker for eksempel på Instagram ved at bruge hashtagget #whomademyclothes, hvilket folk allerede gør flittigt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ideen er at gøre opmærksom på, hvem der betaler prisen for, at vi kan købe billigt tøj. I år faldt gårsdagens Fashion Revolution Week-start sammen med fireårsdagen for de kollapsede tekstilfabrikker i Rana Plaza-komplekset i Bangladesh, hvor 1.138 mennesker mistede livet, og mange medier satte igen fokus på ulykken.

Herhjemme skrev Politiken en artikel om, hvad der er sket siden i forhold til arbejdsvilkår, løn og tydelig anmærkning af, hvor tøjet er produceret.

»Faktum er, at minimumslønnen i tekstilbranchen er langt under det beløb, man skal bruge for at ernære sig selv og brødføde sin familie«, konkluderer Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet til Politiken.

Fra dokumentarfilmen ‘The True Cost’ som kan ses i Huset-KBH på søndag
Fra dokumentarfilmen ‘The True Cost’ som kan ses i Huset-KBH på søndag

I følge Clean Clothes Campaign udgør arbejdslønnen omkring 1,30 kroner, hvis en t-shirt koster 214 kroner i butikken, så selv en fordobling af lønningerne, ville ikke nødvendigvis resultere i en nævneværdig merpris for forbrugerne – eller virksomhederne, hvis de tog det ud af deres overskud.

Og det er altså det, som Fashion Revolution Week blandt andet prøver at sætte fokus på. Du kan læse mere om det komplekse emne på Fashion Revolutions website.

Hvis du bor i København, kan du på søndag deltage i visningen af dokumentaren ‘The True Cost’, som netop sætter fokus på, hvem der betaler prisen for vores tøjforbrug. En film om Blur-bassisten Alex James’ initiativ Slowing Down Fast Fashion, som blev startet sidste år, vil også blive vist, og efterfølgende vil der være en paneldebat. Arrangementet præsenteres af den danske enklave af Fashion Revolution. Læs mere HER.

Læs også: Guide: Seks danske bæredygtige brands du skal kende

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af