Tag et kig i din toilettaske. På dit skrivebord. I din rygsæk. Vi lever i en verden af plastik. Og selv om det ikke er mere end 70 år siden, der for alvor blev sat gang i plastikproduktionen, er det i dag svært at forestille sig et liv uden.
Efter årtiers plastikfest begynder tømmermændene imidlertid for alvor at banke på. Plast-produktionen udleder store mængder CO2. Det kan tage naturen flere hundrede år at nedbryde alt det, der allerede er produceret. Og i verdenshavene flyder det nu rundt med vatpinde, tandstikker, plastflasker og -poser.
Hvis vi vil problemet til livs, kræver det helt nye forbrugsmønstre. Men det behøver ikke vende op og ned på vores hverdag, fortæller Louise Lerche-Gredal, der er direktør i miljøorganisationen Plastic Change.
»Hver gang vi som forbrugere træffer en beslutning – om at købe eller undlade at købe – så er vi med til at sætte gang i en bevægelse. Vi stemmer med fødderne. Og jo flere, vi er, som vader uden om plastik, jo større pres lægger vi på industrien«, siger hun.
Her kommer hun med gode råd til, hvordan vi med små justeringer kan være med til at minimere vores plastikforbrug.
»Single-use sucks«
Sidste år blev det i EU besluttet, at det i fremtiden skal være ulovligt at anvende alt fra engangsbestik og -tallerkener, til sugerør og ballonpinde. Al den engangsplast, som udgør størstedelen af plastaffaldet i havene. Men hey, du kan ligeså godt starte nu.
»Et filter for ethvert køb bør rette sig efter sloganet ‘single-use sucks’. Din to-go-kop, sugerøret i din drink, vatrondeller og -pinde. Engangsplastik findes inden for et væld af produktkategorier. Og her kan man spørge sig selv: Har jeg brug for det? Eller kan det erstattes af et smartere alternativ, som kan bruges flere gange«, siger Louise Lerche-Gredal.
»I vores supermarkederne bliver vi i høj grad præsenteret for problematiske plasttyper, et væld af engangsplastik og store mængder emballage. Og selv om det langt fra er alle, der har råd til at handle i LØS-markedet på Vesterbro, så kan alle tage sin egen mulepose med på indkøb, droppe posen i frugt- og grøntafdelingen og vælge mælken uden plastik-skruelåg i kølemontren«.
Køb en genanvendelig drikkedunk
Det gælder også, når du på farten får lyst til en kop et eller andet, fortsætter Louise Lercher-Gredal.
»Medbring din egen kaffekop, så du kan få den fyldt op i kaffebaren. Og køb dig en lækker drikkedunk, som du kan fylde op igen og igen. Og gå så ellers efter de steder, der sælger drikkevarer i komposterbare krus. På den måde viser du firmaerne, hvordan de skal vinde din gunst (og dine penge)«.
Ud med plastperler i plejeprodukter
Okay, så langt så godt. Ud med plastiksugerør, -krus og -poser. Der er imidlertid langt flere steder, hvor plastikprodukterne kan erstattes af mere bæredygtige alternativer, fortæller Louise Lerche-Gredal. Nogen mere synlige end andre.
»De færreste tænker nok ikke over det, men der findes en lang række plejeprodukter, som indeholder plastik. Og hvis man åbner sin toilettaske, er der umiddelbart to ting, jeg synes, man skal være opmærksom på«, siger hun og fortæller, at det første handler om, hvorvidt der er mikroplast i produktet – de her små plaststykker på max. 5 mm., som tilsættes for at give en skrubbende effekt eller som glimmer i et kosmetisk produkt.
»Når det vaskes af i håndvasken eller i brusebadet, forsvinder mikroplasten uforstyrret gennem kloakken og ud i havet. Hvis man vil undersøge, om der er plastik i produktet, kan man se efter, om det underholder polypropylen eller polyethylen. Og så kan man scanne det med appen Beat the Microbead«.
»Derudover skal man være opmærksom på, hvilken emballageform, produktet kommer i. Der findes efterhånden flere, der arbejder med en form for refill-system, hvor man kan fylde op på creme, shampoo og sæbe for at minimere emballagen, ligesom flere håndsæber og shampooer i fast form vinder frem«.
Skær ned på det syntetiske tøj
Danskerne køber i gennemsnit 14 kilo tøj om året. Og det er derfor ikke noget dårligt sted at starte, hvis man gerne vil minimere sit plastikforbrug, forklarer Louise Lerche-Gredal.
»Alt syntetisk tøj, som ikke er lavet af ren bomuld, uld eller læder, indeholder plastik. Hvis man kigger i mærket, skal man se efter procentsatsen af polyester, polyamid (nylon), elastan og akryl i tøjet. Når det ryger i vaskemaskinen, afgiver det mikroplast. Og det er ikke så lidt i en industri, som er fuldstændig crazy i forhold til produktion og forbrug. Man pumper en efterspørgsel op, fordi vi konstant fristes af nye varer, vi på ingen måde har brug for«, siger hun.
Køb en vaskepose
»Først og fremmest sige vil jeg sige: køb noget kvalitet! Hellere få gode ting end en masse billigt bras. Vi skal øve os i ikke at lade os diktere af, hvornår der kommer noget nyt på hylderne, men hvornår vi reelt mangler nyt tøj.
Når det så er sagt, så er det helt umuligt at komme helt uden om plastik i vores hverdag. Meget af det syntetisk stof har en lang levetid, og rigtig mange af os dyrker jo en del sport, hvor tøjet typisk er syntetisk. Men det, man kan gøre, er at investere i en vaskepose, som opsamler mikroplasten. Det gælder også til alt det plastiktøj, man allerede har liggende i klædeskabet«.
Kan det lejes?
Når det kommer til teknologiske produkter, som smartphones, høretelefoner og laptops, bliver det imidlertid en del mere kringlet, fortæller Louise Lerche-Gredal. Det er umuligt at komme uden om plastik, de færreste er villige til at give deres daglige teknologiske hjælpere fra sig, og så længe der ikke er det store marked for computere lavet af biodynamiske bananpalme-fibre, ja, så må vi se efter andre alternativer.
»Men også her kan man spørge sige selv: Har jeg brug for mere? Har jeg brug for den seneste model? Og skal jeg absolut eje produktet? Der er flere virksomheder, som så småt begynder at åbne op for muligheden for at lease produkter. Det skaber ikke bare en ny forbrugerkultur, men også en anden interesse i at værne om og genanvende ressourcerne fra producenternes side«.
Sorter dit plastikaffald
Plastik slipper vi altså ikke helt fra. Men når produkterne, vi ikke kan undgå, har udtjent deres værnepligt, er det mindste vi kan gøre, at placere dem i den rigtige skraldespand.
»Der ligger jo en masse ressourcer i de produkter, vi smider ud, som sagtens kan genanvendes. Og så bliver det tydeligt, når man står der og sorterer, hvor meget plastik, man egentlig bruger. Begge dele kan forhåbentlig være med til at nedbringe plastproduktionen«.