Netflix har kastet sin kærlighed på zombieserien ‘Resident Evil’ med ikke bare et eller to projekter, men derimod tre.
Der er nemlig både en film, en serie og så en animeret serie med titlen ‘Resident Evil: Infinite Darkness’, og det er sidstnævnte, vi endelig får et nærmere kig på nu.
‘Resident Evil: Infinite Darkness’ følger Leon S. Kennedy og Claire Redfield, der spillede hovedrollerne i ‘Resident Evil 2’, og som sidenhen er blevet to af spilseriens absolutte fanfavoritter.
I filmen har Leon undersøgt et mystisk angreb på Det hvide hus, hvor der er zombier involveret, imens Claire støder på en ung flygtning, der laver mystiske tegninger.
‘Resident Evil: Infinite Darkness’ får premiere på Netflix den 8. juli.