’The Forest Quartet’ er en jazzet dansker-picnic ind i døden
En historie starter sjældent med, at hovedpersonen dør.
Alligevel er det tilfældet i det danske spil ’The Forest Quartet’. Netop som de første jazzakkorder rammer ørerne, kommer der en radiospeaker ind:
»Hej kære lytter. Her til aften bringer jeg en særlig og sørgelig nyhed. Bandet The Forest Quartet har mistet deres sangerinde og saxofonist Nina«, lyder det bedrøveligt.
Så er tonen slået an, inden man begiver sig ud på et eventyr ind i en dunkel, følelsestung verden, der – som en rejse igennem en sorgproces – bliver lysere og lysere, jo længere man kommer.
Følelser med en puls
I ’The Forest Quartet, der bedst kan beskrives som et gådefyldt eventyr fyldt med jazz, spiller du spøgelset af den afdøde Nina fra bandet, der nu kæmper med tabet af deres frontkvinde.
Du har til opgave at få de resterende bandmedlemmer af kvartetten til at overkomme deres følelsesmæssige udfordringer og sorgen i kølvandet på din død, så de kan opføre en afskedskoncert til ære for dig.
Musikerne lever i hvert deres hus i skoven med én specifik følelse, som har overrumplet dem i sådan en grad, at de ikke længere kan forlade deres hus – ja, faktisk har følelserne manifesteret sig i fysisk form.
Disse følelser – som bliver til pulserende svampesporer, ansigtsløse skikkelser og boblende lava – omringer villaerne midt i skoven, og den eneste måde at få dem væk igen er at løse puslespil, som passer ind i den emotionelle tematik.
Hårdhændet metafor
Disse levendegjorte følelser er et af spillets stærkeste våben, for de er troværdige repræsentationer af sindstilstande, som vi alle kender, og som er så svære at sætte egentlige ord på, når vi først er i dem.
Bandmedlemmerne er henholdsvis spærret inde af depression, angst og vrede, og du rejser derfor ind i hver deres verden og prøver at få deres hus (og dermed dem) befriet fra disse tunge følelser ved at løse gåderne omkring dem.
Verdenerne er både fascinerende og gennemtænkte, og derfor er det en skam, at metaforerne for, hvordan de psykiske udfordringer løses, er simplificerede – omvendt er det også noget nær umuligt at undgå i spilform.
Lyddesign på internationalt niveau
’The Forest Quartet’ er et familieprojekt anført af Mads Vadsholt, som tidligere har lavet spil som ’Figment’ og ’Back To Bed’. Men hvor surrealismen fra de to tidligere projekter er blevet lagt delvist på hylden, så har musikken denne gang fået en markant mere fremtrædende rolle.
Det er en glædelig udvikling, for niveauet er tårnhøjt.
Jazzarrangementet er lavet af Kasper Vadsholt, Mads’ far, og musikken er opført af udvalgte musikere fra DR’s Big Band, hvilket klart kan høres.
I bandmedlemmernes verden brillerer hvert deres instrument i det stærke lydbillede, og det mærkes tydeligt, hvis skov vi er i, især hos trommeslageren, hvor det er svært ikke at blive fanget af de dundrende trommer.
Puslespil for alle
De små puslespil, der skal løses undervejs, er i den nemme ende af skalaen, men det gør ikke det store, da fokus tydeligvis har været på, at så mange som muligt skulle opleve selve historien.
For det meste er løsningerne lige for eller måske endda projekteret op på en væg, så det er ikke længe, du får lov at famle i blinde efter en løsning, hvis du sidder fast.
Det bliver dog mere udfordrende, jo længere du kommer ind i spillet, og man kan ane et uindfriet potentiale, som burde være udforsket mere, når puslespilsformerne fra de forskellige verdener i de senere baner kombineres for at højne sværhedsgraden.
Det understreges ikke mindst af, at spillets længde læner sig til den korte side, når man ellers bare gerne vil bruge mere tid i de forskellige følelsers verdener for virkelig at opleve alle aspekterne af den altoverskyggende stjerne, nemlig historien.
En oplevelse værd
’The Forest Quartet’ handler mere om helhedsindtrykket, end det handler om spiloplevelsen, og her er der ikke meget at komme efter.
Fortællerteknikken gør brug af mange interessante kneb undervejs, såsom når du får en interviewbid fra bandmedlemmerne, der lader dig dykke mere ned i deres baggrund og deres forhold til Nina.
Samtidig er det let at genkende de tre følelser undervejs, og måden, hvorpå de bliver bearbejdet, gør spillet til en lærerig rejse gennem en smukt designet verden.
Historien ville jeg ikke være foruden, for det er en god picnic i følelsernes vilde skove, som aldrig kammer over til det utrygge – men jeg ville så gerne være blevet lidt længere.
Kort sagt:
’The Forest Quartet’ holdes en anelse tilbage af den korte spilletid og de lidt for lette puslespil, men ellers rammer det alle de rigtige toner.