Umiddelbart ligner det et helt almindeligt meme blandt de mange andre på Fantastiske Forældre, hvor to arketyper bliver sammenlignet med hinanden.
Med figursyede blazere, sorte læderhåndtasker og smalle office siren-briller forsøger opslaget af illustrere, hvor svært det er at kende forskel på smarte københavneroutfits og kontorelevers hverdagstøj.
Instagramprofilen laver ofte denne type memes. Men selv om alt ser normalt ud, skiller noget sig alligevel ud. Øverst fremgår det nemlig, at memet er købt og betalt af kampagnen Bliv Kontorelev, som regeringen og flere fagforeninger står bag.
Med andre ord er det en reklame.
Og faktisk er det en pointe i sig selv, at det sponsorerede opslag ikke skiller sig ud, lyder det fra læge og mememager Anna Mathiesen, der står bag Fantastiske Forældre.
»Jeg går meget op i, at reklameindhold falder i et med resten af mit indhold«, siger hun.
»Det betyder meget for mig at vise, at jeg ikke hun er ude på at tjene penge. Jeg vil også gerne producere noget, som skaber værdi for mine følgere«.
Memesiden er med sine 163.000 følgere en af landets største. Og som den er vokset, er den i stigende grad blevet en attraktiv reklamesøjle. Faktisk er siden så populær, at Anna Mathiesens samarbejde med virksomheder bliver håndteret af et management.
Fantastiske Forældre har nemlig ligesom en voksende gruppe andre memeprofiler herhjemme med sponsoreret indhold udviklet sig til indtægtskilder. Også blandt andet Herlige Svend og Speltmemes reklamerer for alt fra teaterbilletter til Rådet for Sikker Trafik.
På den måde er det danske memelandskab ved at forvandle sig til en pengemaskine. Og mens tidligere uafhængige sider er blevet professionelle platforme, er mememagere blevet en ny type influencere.
Reklamer er også sjove
Memes og influencere, som vi kender dem i dag, kørte gennem flere år i parallelle spor gennem interkulturen.
Men hvor influencere fra begyndelsen tjente penge på deres indhold ved at være offentlige ansigter, forbliver mememagernes identiteter stadig i dag typisk hemmelige.
Ofte bliver afsenderne endnu mere slørede, når deres memes går viralt og bliver digitalt allemandseje.
Sådan lyder det fra lektor Helle Kannik Haastrup fra Københavns Universitet, der blandt andet forsker i memes og digital mediekultur.
»Det er en måde at kommunikere, hvor vi ikke altid ved, hvem der kommunikerer. Memes vokser af, at man oplever, at de siger noget en selv og taler ind i en kulturel ramme, som man skal være med på, for at forstå dem«, siger hun.
Mememagernes mål har på den måde typisk været at skabe evergreens, der igen og igen kan tilpasses nye anledninger. Som den distraherede kæreste, den lille pige foran den brændende bygning eller bilen, der styrter mod en afkørsel på motorvejen.
Men som memes voksede i popularitet gennem 2010’erne, begyndte en række memesider også at træde ind i opmærksomhedsøkonomien på sociale medier som Instagram, hvor ellers influencerne sad på pengene.
Blandt andet lancerede amerikanske Josh Ostrovsky bag memeprofilen The Fat Jewish på Instagram en rosé i 2015 og er siden blevet entreprenør, ligesom mememagerne bag Betches gradvist omdannede deres brand til et selvstændigt medie.
Samtidig voksede såkaldt memetic marketing blandt virksomheder, der selv begyndte at lave memes med deres egne produkter som omdrejningspunkt.
Med tiden fandt de to tendenser hinanden. Ifølge Helle Kannik Haastrup er det svært at pege på, præcis hvornår virksomheder og mememagere begyndte at se et potentiale i hinanden.
Men fordi en del memesider har godt fat i særlige målgrupper giver udviklingen god mening, lyder det fra forskeren.
»Det er en måde for virksomhederne at komme ud nogle steder, hvor det er nemmere at få fat i et yngre publikum. Men der skal være en sammenhæng mellem memesiden og produktet, ellers falder hammeren«, siger hun.
Noget tyder dog på, at de sponserede opslag ikke klarer sig dårligere end helt almindelige memes.
Blandt andet har den amerikanske analysevirksomhed AB Labs lavet en forsøg, hvor 200 personer blev vist et meme, der var betalt af en optiker, mens 200 andre så det samme meme uden reklametagget. Da de skulle svare på, hvor sjovt memet var, scorede begge versioner lige mange point.
Netop det er en af grundene til, at det er vigtigt at være ekstra opmærksom på, om memes er sponsorerede, mener Helle Kannik Haastrup. For kombinationen af anonyme profiler og reklamer kan være uigennemskuelig.
»Det er et område fyldt med gråzoner i forhold til, hvornår der er økonomi i det. Så man skal være opmærksom særligt på de helt store profiler. For det er en del memets natur, at vi ikke ved, hvem der står bag det«, siger hun.
Memes som levevej
En af de anonyme danske mememagere, der er begyndt at tage penge for sit indhold, er cand.merc.memes.
Instagramprofilen har i dag 71.000 følgere og har skabt et navn ved at tage forretningslivet og LinkedIn-segmentet under kærlig behandling.
Derfor virkede det også naturligt, da løbestafetten DHL for et par år siden kontaktede profilen om et samarbejde.
»Jeg havde lavet memes om DHL før, men det var bare for sjov. Så egentlig var det mere eller mindre det samme, jeg blev bare betalt for det«, siger personen bag profilen, der ikke ønsker at stå frem med navn.
Siden har betalt indhold fra blandt andet Danske Revisorer, Nordnet og Finansforbundet fået så meget plads, at cand.merc.memes – af mangel på et bedre mærkat – i dag betragter sig selv som en influencer.
»Jeg ved ikke, hvor vigtigt det er, at jeg er anonym. Jeg har ikke oplevet, at det er et problem. Jeg får masser af beskeder, når jeg laver stavefejl. Men ikke når jeg laver reklamer«, siger cand.merc.memes.
Det er ikke anderledes fra alle mulige andre medier, der også tjener penge på reklamer, lyder det fra mememageren, som dog tilføjer, at de sponsorerede memes typisk er af lidt lavere humoristisk kvalitet, fordi de skal leve op til ønsker fra virksomhederne.
På sigt vil cand.merc.memes dog gerne leve af sin platform og sine kreative kompetencer på feltet. Og det stiller nye krav til overvejelser om potentielle samarbejder.
Havregrynsløn
Både Anna Mathiesen fra Fantastiske Forældre og cand.merc.memes har sagt nej samarbejder, de ikke kunne forsvare.
For eksempel er begge memesider blevet kontaktet af bettingvirksomheder, som de ikke vil reklamere for. Anna Mathiesen har også afvist sponsorater fra virksomheder bag apps og udstyr, der opfordrer til massivt druk.
Selv om hun ikke selv optræder tydeligt på sin profil, er det vigtigt for hende at kunne stå på mål for betalt indhold, når hendes navn kan søges frem på nettet.
»Jeg betragter egentlig ikke så meget mig selv som influencer i traditionel forstand, men jeg er helt klart bevidst om, at jeg har en del magt, fordi jeg har 161.000 følgere«, siger Anna Mathiesen.
Memesiderne vil ikke fortælle, hvor mange penge de tjener på at lave reklame. Men ingen af dem ville kunne leve af det.
»Medmindre jeg spiste havregryn tre gange om dagen«, siger cand.merc.memes.
De bruger dog begge i dag så meget tid på at lave memes, at det nogle uger svarer til et deltidsjob. Derfor er de også enige om, at det giver mening for dem at tjene penge på deres arbejde, så længe de kan bevare en vis kontrol over indholdet.
Det var også blandt andet for at kunne bevare sin kreative frihed, at den venstreorienterede og politisk popkulturelle memeprofil Saint Hoax i august bad sine 3,4 millioner følgere på Instagram om pengedonationer. For mens arbejdsbyrden havde vokset sig enorm, var profilen også blevet mere politisk, hvilket skræmte sponsorer væk, lød det.
Cand.merc.memes har derfor både udgivet selskabsspillet ‘Det dårlige match’ og lanceret ekslusivt indhold bag en betalingsmur for 49 kroner om måneden. Indtil videre er der dog under 30 følgere, der abonnerer på tjenesten.
»Så det er stadig peanuts, jeg tjener på det«, lyder det.
For nu håber profilen, at virksomheder forsat vil kunne se det økonomiske potentiale i memes.