Udødelige Queens of the Stone Age blev genrejst på Syd For Solen efter hårdt år
KONCERT. Sidste år trådte Jack White til, da Syd For Solen skulle lægges i seng af ørkenrotterne fra Queens of the Stone Age. Forsanger Josh Homme blev ramt af en helbredskrise og måtte aflyse alle koncerter på grund af en akut operation.
Få dage inden operationen nåede bandet lige akkurat at lave en unik og længe planlagt optræden fra katakomberne i Paris dokumenteret i filmen og ep’en ’Alive at the Catacombs’. Et gribende memento mori, hvor de kværnende guitarer er skiftet ud med milde strygere, og Hommes afkræftede vokal klynger sig til livet.
Nu hvor Homme er tilbage i topform, var det tid til revanche i Valbyparken, hvor bandet beviste, at deres ørehængende og benhårde ørkenrock er udødelig.
Tidligt i koncerten blev publikum kickstartet med ’No One Knows’, og vi sang med på det ikoniske riff, så det vakte minder om sidste års lålå-fest med Jack White.
Med en piskende fremdrift fragtede bandet os gennem versets gyngende groove og direkte ind i omkvædets ørkenstorm, hvor de løbske trommefills og susende fuzz-guitarer stod om ørerne på os.
Selvom det var den dansante rock, alle var her for, opstod der et uventet højdepunkt med nummeret ’The Vampyre of Time and Memory’ fra comeback-albummet ’… Like Clockwork’. Sangen er måske en metafor for demens: Sygdommen, der suger hukommelse ud af den syge som en vampyr og efterlader kroppen drænet og tom.
Med en smøg i mundvigen sad Homme alene ved klaveret. »I want God to come and take me home, ’cause I’m all alone in this crowd«, sang han med en smertelig indlevelse, der vidnede om det hårde sygdomsforløb, han selv har været igennem.
Som en lille, sart boble i den muskuløse koncert blev vi mindet om tidens ubønhørlige fremmarch og den ensomhed, man kan føle, når sygdom tærer på krop og sind.
Men snart var vi tilbage i det høje tempo, og den fræsende ’Little Sister’ fik gang i kedlerne med gennemtrængende woodblock og sylespids leadguitar.
Koncerten sluttede på rutinen med en decideret charmeoffensiv i ’Make It Wit Chu’, hvor Homme slentrede ned til publikum og krammede første række, og forsangerens kække falset blev modsvaret skrålende fællessang.
’Go With the Flow’ og ‘Song for the Dead’ fra hovedværket ’Songs for the Deaf’ lukkede ballet med manér. En koncert, hvor man endte med at savne flere afbrydelser på den velkendte ørkenrock-opskrift, men som til gengæld viste, at Queens of the Stone Age er genrejst efter et hårdt år.
Så kan man bare glæde sig til deres nye koncertformat, som de vender tilbage med allerede til oktober.
Kort sagt:
Queens of the Stone Age vendte stærkt tilbage i Valbyparken efter Josh Hommes sygdomspause. Bandet lukkede Syd For Solen med både velkendt, energisk ørkenrock og et stille, sårbart højdepunkt.